Alle dage i den filippinske by El Nido begynder på den samme måde.
Grupper af mennesker går fra stranden og ud i vandet, mens de holder klipklapper, poser, tasker, snorkelmasker og svømmefødder over hovedet. De kravler op i den af de mange blå og hvidmalede banga-både, som de har købt billet til. De begynder forsigtigt at hilse på hinanden og bliver nødt til at hæve stemmen, fordi bådenes kaptajner sætter de larmende motorer i gang. Så manøvrerer bådene ind og ud imellem hinanden, indtil de har kurs mod de mange limstensklippeøer, der stikker op af havet forude. Klippeøer, som El Nido er berømt for.
Langt de fleste turister i byen bruger de arrangerede bådture til at komme ud og opleve de overvældende klippeøer, der ligger på nordspidsen af den aflange filippinske ø Palawan.
Selv sidder jeg i en citronfarvet kajak midt i bådmylderet. Styrer uden om ankerreb og de bambusrafter, der er bygget på begge sider af bådene for at stabilisere dem, når de sejler. Ser mig over skulderen for at tjekke, at både min vandtætte taske med kamera og kort og min pose med strandtæppe, solcreme, æbler og kiks ligger stabilt i det lille fartøj. Når lige at blive i tvivl om min beslutning om at udforske området i en kajak.
Så hører jeg, hvordan først byens lyde og siden lyden af bådmotorer langsomt fortoner sig. Jeg ser, hvordan havet skifter fra den grumsede blå tættest på bystranden til en glasklar, azurblå farve, som dominerer overalt. Jeg løfter blikket mod den klippeø, der ligger forude og lokker med sine gråmelerede, lodrette vægge, takkede toppe, tropiske træer og øde palmestrande. Og sætter ivrigt pagajen i vandet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
