1700-tallet var tiden, hvor Danmark var mere end en lille plet på verdenskortet. Vores lille land erobrede under skiftende danske regenter territorier på flere forskellige kontinenter.
Netop dette århundrede er temaet bag dette års Golden Days festival, der bliver skudt i gang fredag den 3. september.
Under festivalen kan du for eksempel smage på Struensees sidste taffel eller iføre dig tøj fra 1700-tallet til venetiansk maskebal i DR. Du kan opleve alt fra Holberg til pod walk i Frederiksstaden, fra koncerter i original 1700-tals-arkitektur til litterære saloner.
Læs mere på ibyen.dk: Stor festival begynder med rokokobrag
I den anledning har vi valgt at sætte fokus på de gamle danske kolonier.
Storhedstid eller et sort kapitel med undertrykkelse og slavehandel? Tag med på en rundrejse til de gamle danske kolonier her!
Ghana, Afrika
Det er ikke kun Karen Blixen, der har været på eventyr i Afrika. Danmark havde i næsten 200 år besiddelser i det vestafrikanske land, Ghana, der indtil 1957 hed Guldkysten. Danskerne oprettede handelsstationer under navne som for eksempel Fort Fredriksborg, Augustenborg og Fort Christiansborg. Hvor de fleste i dag er ruiner, har sidstnævnte i mange år fungeret som Ghanas præsidentpalads. Fort Christiansborg var udskibningshavn for slaver til de Dansk-vestindiske øer - slaverne blev sendt til sukkerplantagerne på de caribiske øer, hvor de hjalp til med at holde hjulene i gang i Kongeriget på den anden side af jordkloden. Danmark solgte sine forter ved Guldkysten til Storbritannien i 1850 og lidt mere end hundrede år senere opnåede landet selvstændighed.
Snorkling eller ørkeneventyr – se vores guides til Afrika
De dansk-vestindiske øer, Caribien
I dag kan man stadig gå en tur ad Dronningens Tvergade og besøge fortet Christiansværn. I næsten 250 år var de caribiske tropeøer Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John) i dansk besiddelse. Det danske handelsselskab Vestindisk-guineisk Kompagni som havde kongelig fuldmagt til at kolonisere, drive handel og administrere de danske kolonier slog sig ned på Sankt Thomas i 1672, og da man kom i bekneb for ledig jord, snuppede man naboøen Sankt Jan små fyrre år senere. Sankt Croix blev købt fra det franske vestindiske kompagni i 1733.
Økonomien i Dansk Vestindien var baseret på slaveri. Den såkaldte trekantshandel gik ud på at eksportere skydevåben og andre industrivarer til Afrika, hvor de blev byttet til slaver. Slaverne blev herefter fragtet til de vestindiske øer, hvor de skulle arbejde i sukkerplantagerne, inden sukkeret blev fragtet hjem til kongeriget. Da slaveriet blev afskaffet i 1848 røg Dansk Vestindien ind i økonomisk modvind, men først i 1917 solgtes øerne til USA. USA fik øerne for 25 millioner dollars og omdøbte dem De amerikanske jomfruøer eller US Virgin Islands. En del af handlen gik i øvrigt ud på, at USA anerkendte Danmarks krav på Grønland, og at USA hjalp Danmark med at få Sønderjylland tilbage efter Første Verdenskrig.
Palmestrande og gamle amerikanerbiler – fortsæt rejsen i Caribien her
Taramgambadi, Tranquebar, Indien
Gå en tur ad mudrede Kongensgade, Dronningensgade eller Østergade. Danmarks første fastlandskoloni var i det sydøstlige Indien, nærmere bestemt på Coromandelkysten. Kolonien blev døbt Tranquebar eller Trankebar og kendes i Indien under navnet Tarangambadi. Den ligger i delstaten Tamil Nadu, 300 kilometer syd for hovedbyen Chennai (der indtil for nylig hed Madras). Den danske flåde under ledelse af den skånske rigsadmiral og adelsmand Ove Gjedde erhvervede sig landet fra fyrsten af Tanjore i 1620 – egentlig var de på vej til Ceylon eller det nuværende Sri Lanka.
Kolonien kom aldrig til at udgøre nogen større økonomisk gevinst for Danmark og den oversøiske handel – alligevel var området dansk helt indtil 1845. I dag bor der cirka 10.000 indbyggere i Tranquebar og omkring 65 millioner i hele Tamil Nadu, et område der huser Indiens næststørste filmindustri efter Bollywood. Tranquebar blev hårdt ramt af tsunamien, der skyllede ind over land i 2004, men koloniminderne lever videre på det velbevarede Fort Dansborg. Den danske Bestseller koncern står i øvrigt bag genopbygnings- og udviklingsprojekter for børn og kvindegrupper i fiskerlandsbyerne i og omkring den gamle danske koloni - og der arbejdes også på at skabe turisme omkring det gamle fort.
Taj Mahal, Goa eller fællesbad i Ganges – se vores guide til Indien
Serampore, Frederiksnagore, Indien
Besøg Sct. Olau kirken med Frederik 6.’s monogram eller besøg den danske kirkegård hvor danske guvernører ligger begravet. Serampore eller Frederiksnagore i Bengalen i Indien blev i 1755 overdraget til Danmark og senere fulgte landsbyerne Achne og Pirapur, der ligger cirka 25 kilometer nord for Calcutta, også med. I 1829 blev der etableret et dansk universitet i Serampore – dengang det tredje danske universitet efter det i København og det i Kiel i Nordtyskland. Serampore blev ophøjet som kongelig dansk universitetsby og Serampore College er i dag det ældst fungerende universitet i Indien. Kolonien blev som alle andre danske besiddelser i Indien solgt og overgivet til Storbritannien i 1845. Dog beholdt man ø-gruppen Nicobarerne – eller Frederiksøerne indtil 1869.
Danes Island, Changzhou, Kina
Mange har hørt om millionbyen Guangzhou eller Kanton – hovedstaden i Guangdong provinsen ved det Sydkinesiske Hav. Guangzhou har blandt andet ry for at huse de mest eksotiske grene af det kinesiske køkken, hvor råvarer består af for eksempel hunde, slanger og katte. Færre har hørt om Changzhou, som er en 11,5 km2 stor fredfyldt ø, der ligger på Perlefloden en halv times sejlads fra storbyen. Tidligere blev den kaldt Danes Island – i mere end 100 år holdt danske sømænd og handelsfolk til her. De store danske fragtskibe var for store til at sejle ind i selve Kanton og den sidste del af rejsen foregik i små chalupper (træbåde).
Sømændene bragte blandt andet porcelæn, silke, te, sukker, sølv og krydderier med hjem. Danskerne fik aldrig nogen egentlig koloni i Kina, som de gjorde det i Indien, men i Kanton havde danskerne et bygningskompleks, der blev kaldt faktoriet og det var herfra handelen blev drevet. I nærheden af den gamle ankerplads på Changzhou ligger en gammel kirkegård – enkelte af gravstenene vidner om danskernes mangeårige tilstedeværelse. ”Herunder hviler Andreas Allewelt, Supercargoe udi i det kongelig Octroyerede Danske Assiatiske Companies Tieneste den 11 September 1770 udi sit yderste 31 aar’. Lyder en af dem.
Skyskrabere og hutonger – se vores guides til Kina og Beijing
Læs også iByen.dk’s guide til festivalen: Gyldne dage med kongeligt taffel og hundekunster
Turengårtil.dk bringer her et udvalg af arrangementerne under Golden Days festivalen, som på en eller anden måde omhandler de tidligere danske kolonier:
De danske kolonier i Indien, Afrika og Vestindien, Nationalmuseet 4/9 kl. 14-15
Foredrag ved Erik Gøbel om Danmarks mange kolonier i det fremmede. Del af foredragsrække om den danske kolonihistorie i 1700-tallet. Foredragene bevæger sig rundt mellem Vestindien, Guldkysten og Trankebar, med historier om både afrikanske drenge i København og danske slaveholdere på Sct. Thomas.
Entré: Gratis
www.natmus.dk
Fem historier om Dansk Vestindien, Møstingshus 17/9 kl. 16 og 18
Formidlingsprojektet ’ Den Vestindiske Arv’ lancerer fem historier om Dansk Vestindien. Ulla Lunn, arkitekt maa. Og Louise Sebro, Fil. Dr. Historiker, fortæller om arkitektur og mennesker i 1700-tallet; om købmændene, plantageejerne, slaverne, missionærene, adelen og kongen – og alle de byggede, og som vidner om Danmarks historie i Vestindien. I Møstings Hus offentliggøres projektets hjemmeside.
Entré: Gratis
www.denvestindiskearv.dk
Faaborg i 1700-tallet - Folkeuniversitetet Faaborg og Øhavsmusset Faaborg i det gamle bibliotek 7/9 kl. 18.30
I 1700-tallet var Faaborg en driftig købstad med en betydelig handelsflåde og skibe, der sejlede til Vestindien. Storkøbmænd og søfolk havde oplevet tropiske himmelstrøg og set fremmedartede folkeslag. Foredraget fokuserer på livet i købstaden og forbindelserne til resten af verden. Derefter går turen til gennem byen forbi nogle af de væsentligste bygninger og steder. Vi slutter på museet i den smukke og velbevarede rokoko-sal i Den Gamle Gaard, hvor der fortælles om livet og indretningen i en købmandsgård fra 1700-tallet.
Entré: 50 kr.
www.folkeuniversitetet.dk og www.ohavsmuseet.dk
Når jeg dør, kommer jeg til min mor i Afrika, Nationalmuseet 4/9 kl. 15.15-16.15
Foredrag ved Louise Sebro om savn og længsel i den koloniale verden. Afrikanerne blev i 1700-tallet ført ufrivilligt bort fra deres familie og hjemland – og de danske kolonibestyrere så heller ikke familie og hjemland i årevis. Savn og længsel var fælles vilkår, men på meget forskelligt niveau for høj og lav. Del af foredragsrække om den danske kolonihistorie i 1700-tallet.
Entré: Gratis
www.natmus.dk
En afrikaner på rejse i 1700-tallet, Nationalmuseet 11/9 kl. 14-15
Foredrag ved Gunvor Simonsen. Christian Protten var en fri afrikaner, der havde dansk far og afrikansk mor, der kom til København i 1700-tallet. Hør om Prottens splittelse mellem de to forskellige verdener. Del af foredragsrække om den danske kolonihistorie i 1700-tallet.
Entré: Gratis
www.natmus.dk
Laboratoriet Tranquebar: Videnskab og internationale netværk i det gamle Dansk ostindien, Nationalmuseet 11/9 kl. 15,15-16.15
Foredrag ved Niklas Thode Jensen om ’laboratoriet Tranquebar’, som belyser sammenhænge mellem to af 1700-talets vigtigste aspekter: videnskaben og den koloniale verden. Del af foredragsrække om den danske kolonihistorie i 1700-tallet.
Entré: Gratis
www.natmus.dk
Da verden kom til Danmark, Frederiksborg Slot, 5/9 og 19/9 + 12/9 og 26/9, kl. 13.30
I 1700-tallet blev det danske samfund beriget med oversøiske luksusvarer som krydderier, silke, porcelæn og sukker. Købmændene spillede en særdeles aktiv rolle på verdenshavene og deres aktiviteter skabte rigdom og velstand. Denne udvikling kan vi bl.a. aflæse på tidens portrætter, hvor det globale element ofte indgår som statussymbol.
Søfolk og redere i 1700-tallets København, Handels- og Søfartsmuseet
Under dansk neutralitet kunne skibe i 1700-tallet sejle varer fra kolonierne, Middelhavet og Østersøen til København, hvorfra de blev gen-eksporteret til krigsførende lande i Europa. Udstillingen fortæller om periodens handelsmænd og søfolk.
www.maritime-museum.dk
Farlige forter – en fælles fortid?, Nationalmuseets forhal 7/9 – 3/10
Hvilke historier pibler frem af jorden, når arkæologer fra Ghana og Danmark udgraver en fælles fortid på et tidligere slavefort på den afrikanske vestkyst? Skal danskerne have dårlig samvittighed over 1700-tallets handlinger? Det er sådanne spørgsmål der rejses i en mindre udstilling, der også vises på Ghanas Nationalmuseum.
Entré: Gratis
www.natmus.dk
Du kan se hele programmet på festivalens hjemmeside festival.goldendays.dk
