Kvindelige hotelgæster i Indien får beskyttelse

Lyt til artiklen

Indiske hoteller gør nu en ekstra indsats for at få kvinder, der rejser alene, til at føle sig mere trygge. Mange forretningskvinder tager på egen hånd til Indien, og det er ikke uden risiko – bl.a. advarer det britiske udenrigsministerium om udbredt fare for seksuelle overfald f.eks. i Goa og Delhi. En række hoteller har derfor indført en række sikkerhedstiltag, der skal gøre det mere trygt for de kvindelige gæster. Det kan f.eks. være afhentning i lufthavn i en bil med kvindelig chauffør samt særlige etager på hotellerne, der er reserveret for kvinder - og hvor de udelukkende vil møde personale af samme køn. Det er faktisk også blevet en god forretning for hotellerne, som ikke yder denne service gratis. Et værelse på den særlige ’Eva-etage’ på ITC Maurya Hotel i New Delhi koster således cirka 1.950 kroner - normalprisen er 1.500 kroner. Alligevel er der ingen problemer med at få afsat disse værelser, skriver avisen USA Today.

De kvindelige gæster kommer for eksempel fra store internationale forsikringsselskaber eller banker som Deutsche Bank. Og der er god grund til at udvise forsigtighed ved rejser i Indien, og det gælder sådan set også for mænd. Det danske Udenrigsministerium skriver således i sin rejsevejledning til Indien, at der er høj risiko for terrorangreb, især på store offentlige pladser og ikke mindst på nationale helligdage. Turister frarådes også at gå alene rundt efter mørkets frembrud, selv på de populære turiststeder. Læs rejsevejledningen her - se under ’rejsevejledninger’ og ’Indien’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her