Storbyferie behøver ikke være ensbetydende med søvnløse nætter, larm fra buldrende trafik og utilfredse unger, der meget hellere vil være et helt andet sted.
Badeferie behøver omvendt ikke være ensbetydende med små, søvnige landsbyer eller enorme feriekomplekser, hvor der er langt til byliv, storslået arkitektur, interessante kulturoplevelser, gode skobutikker og sprudlende natteliv.
Europas lækreste strande i 2010Flere steder i Europa og resten af verden er det oplagt at kombinere det bedste af de to ferieformer.
Flere af de mest attraktive storbyer ved vandet ligger i Sydeuropa – byer som Nice og Barcelona er nogle af de mest klassiske eksempler på rejsemål, hvor man både får lækre strande, godt klima og dynamisk storby på én og samme tid.
Vild arkitektur du skal rejse efter i 2010Der er imidlertid også flere fine muligheder for storby-badeferie kombinationer lige rundt om hjørnet. Og i byer, som kun de færreste tænker på, når sommerferien skal planlægges.
Berlin har for eksempel mange glimrende strandbadeanlæg rundt om byens søer – fra Wannsee i vest til Weisser See i øst.
Og mange af Europas ukendte badestrande ligger tæt på spændende storbyer.
Store badebyer i Sydøsteuropa
Det gælder blandt andet Kroatiens næststørste by, Split. Foruden at huse et sprælsk natteliv og et af verdens bedst bevarede romerske paladser har man i Split også direkte adgang til Adriaterhavets bedste badevand.
Et andet eksempel er badebyen Jurmala i Letland, der ligger tæt på hovedstaden Riga. Og i Slovenien gør god infrastruktur det muligt at komme fra den smukke hovedstad Ljubljana til kysten ved Istrien på under halvanden time.
Billigere og sjovere: Her er Europas alternative storbyerOversøisk badeferie med storbyvibes
Man kan selvfølgelig også tage meget længere væk.
I Sydamerika, Australien, USA og i Afrika er der ligeledes interessante kombinationsmuligheder.
Fra de kilometerlange sandstrande omkring Rio de Janeiro over populære surferstrande rundt om millionbyen Sydney til spøjse badeoplevelser midt i storbyerne over dem alle, New York.
Her kombinerer du storby og badeferie i Europa
Byen: Athen, Grækenland
Europas ældste hovedstad og den hektiske olympiadeby er fyldt med 3.000 års kulturminder, gode græske restauranter, hippe natklubber og en metro, hvor Partheon-templet er inviteret med indenfor –
Smukke og vilde transportmidler fra hele verdenStrandene: Men bylivet kan skiftes ud med afslappende badeferie på øen Aegina i løbet af en halv time. Aegina tilhører De Saroniske Øer og ligger cirka 25 kilometer fra Athens centrum. Med flyvebåde tager det blot 35 minutter med flyvebåde fra Piræus. Den korte afstand og de gode forbindelser gør det muligt at få det bedste af to ferieformer. I Aegina er der garanteret nattero og godt badevand.
Verdens bedste ø-hop - Se vores guide til Grækenlands øer
Byen: Barcelona, Spanien
Barcelona er fyldt med Gaudis vanvittige modernista-arkitektur, kvidrende promenadeliv på ramblaen, cocktailbarer på Tibidabo-bjerget og tapas-barer, der aldrig sover. Men i Barcelona kan du også tage metroen til stranden.
Strandene: Barceloneta-kvarteret ligger smukt ud til Middelhavet med bølgende parasoller og masser af vandglade storbyfolk. De, som er på udkig efter en lidt mere eksklusiv strand, skal tage metroen videre ud til Villa Olímpica, der folder sig ud med fancy diskoteker og fitnesstrænede kroppe på stranden, og på Marbella-stranden ved metrostationen Poblenou ligger mange af badegæsterne uden en trevl på kroppen – eller ”en pelotas”, som de siger på spansk.
Innovativ mad i topklasse - Se vores guide til Barcelonas seværdigheder
Byen: Berlin, Tyskland
Berlin er mættet af historisk patina, store promenadegader, listige biergartens, gode designerbydele, områder med besatte huse og et elektronisk natteliv, der slår de fleste byer i verden.
Strandene: Men i Tysklands hovedstad har man desuden flere fremragende badesøer fra Wannsee i vest til Weisser See i øst. Også centralt i Berlin kan man få en tur i vandet – akkurat som i København er der flere fine havnebade, blandt andet omkring badeskibet Badeschiff i bydelen Treptow. Her er en 32 meter lang swimmingpool sænket ned i floden Spree. Berlin er også rig på gode strandbarer – der er omkring 25 af dem fordelt rundt om i hele byen.
Cool hovedstad - Se vores guide til Berlins seværdigheder
Byerne: København og Århus, Danmark
Danmarks største byer rummer krøllede, brostensbelagte middelgader, flotte renæssancehuse, smukke, kongelige parker og havnefronter, hvor der bygges ny, spændende arkitektur
Strandene: Og nej, du behøver ikke tage ud af Danmark for at kunne kombinere storby og badeferie. København har Amager Strandpark, Bellevue og Charlottenlund på selve byens dørtærskel og Tisvilde eller Brøndby Strand lidt længere væk. Århus har blandt andet Ajstrup, Bellevue Strandpark, og Moesgård Strand.
Det bedste af hovedstaden - Se vores guide til Københavns seværdigheder
Byen: Ljubljana, Slovenien
Her er yndige art nouveau-bygninger, interessante antikforretninger, ambitiøse designerrestauranter og gode værtshuse. Og, nej, Ljubljana ligger ikke ved vandet.
Strandene: Alligevel er der store badeoplevelser indenfor rækkevidde af Sloveniens hovedstad. Tre kvarters kørsel, og du er i Bled, hvor der er mulighed for svømmeture i magiske oplevelser i bjergsøen af samme navn. Lidt ekstra køretid, og du er på den kroatiske halvø Istrien med de venetiansk inspirerede badebyer Izola, Portoroz og Piran.
En oversat perle - Se vores guide til Ljubljana
Byen: Lissabon, Portugal
Spis kanelkager på Antiga Confeitaria de Belém, når I har set søfarernes monumenter og Jeroimos-klosteret, tag en tur med Lissabons magiske metro til den futuristiske Expo 98-bydel, kør med de skramlende sporvogne op til Alfama og hør Fado i det gamle jødiske kvarter, gå ud om natten i Baitto Alto og få solopgangen med over Tejo-floden.
Strandene: Og husk også badetøj. Vest for Lissabon – ikke meget mere end en halv time væk – ligger nogen af Portugals bedste badestrande ved kystbyerne Estoril og Cascais. Forlænges turen ud af Lissabonkysten, kan man ved Guincho og Praia Grande finde flere fine strande for både surfere og badefolk.
Fado of portvin - Se vores guide til Lissabon
Byen: Nice, Frankrig
Frankrigs femtestørste by er den mest besøgte i landet næst efter Paris. Det er der flere grunde til. Se god kunst i området – Henry Matisse og Marc Chagall har hvert sit store museum i Nice, og Andy Warhol hænger på Musée d'Art Contemporain. Oplev også det bedste af Picasso på Picasso-museet i Antibes.
Strandene: Den store middelhavsby med næsten en halv million indbyggere har også masser at byde på, når det gælder gourmetrestauranter, shopping og natteliv – og så kan Christian Louboutin-stiletter nemt skiftes ud med badesandaler. Klimaet er godt det meste af året, og der er mange finde strande – offentlige som private – langs den prominente Promenade des Anglais.
Oplev Guldkysten – Se vores guide til strandene i Sydfrankrig
Byen: Split, Kroatien
Splits store tilløbsstykke er den romerske kejser Diocletians 1700 år gamle palads, der huser havnebyens mest spændende cafeer, og også stadig giver flere tusind splicani tag over hovedet. Man kommer heller ikke til at kede sig på havnepromenaden, Riva, hvor unge piger går catwalk, mens de bag store designersolbriller registrerer de forbipasserendes beundrende blikke.
Strandene: Vil man en tur til stranden, skal man blot fortsætte nogle hundrede meter ud af havneområdet til den fine Bacvice strand. Split er Kroatiens næststørste by og en af de vigtigste kroatiske havnebyer ved Adriaterhavet. Det er samtidig porten til den meget fine kroatiske skærgård med øer, der på alle måder er konkurrencedygtige med de græske. Og hvor nogle af Europas allerbedste strande ligger – tag for eksempel en katamaran til Hvar eller Brac.
Byen: Venedig, Italien
I klart vejr titter Dolomitternes sneklædte tinder frem bag Venedigs spir og kupler. Og i de små, snævre gyder, hvor lyset aldrig trænger ind, genlyder ekkoet af en gadefejers prøven kræfter med opera eller en chefkok, der uddeler ordrer i et baggårdskøkken. Venedig kan godt føles hektisk, men man kan sagtens finde hjørner af byen, hvor det er muligt at være helt for sig selv.
Strandene: Og så er der kun cirka 10 minutter med offentlig vandbus fra Venedig centrum til Lidoens strande. Lido de Venezia er med sine 12 km den længste af en række strande, der adskiller lagunen ved Venedig fra Adriaterhavet. Det smalle stykke land er udødeliggjort i flere film, blandt andet i "Døden i Venedig", den italienske instruktør Viscontis mesterværk fra 1971. Vil man have flere strandkilometer at spille boccia på, kan man tage båden til den anden side af lagunen til Lido di Jesolo og andre badebyer ved Atlanterhavet.
Læsernes dom: Europas bedste luksushotellerByen: Los Angeles, USA
Skyskrabere, designerrestauranter, jet set- klubber, prominente kunstgallerier og hjemløse, der har mærket storbyens vrangside – eller det, der skulle vise sig ikke at blive opfyldelsen af The American Dream. USA's næststørste by rummer store både arkitektoniske og kulturelle oplevelser.
Strandene: Og så er der alt det andet: beachvolley, baywatchbabes og bodybuildede surfere. Ferie i Los Angeles er også californisk dolce vita på Santa Monica, Venice Beach, Redondo Beach – og alle de andre gode badepletter langs metropolen.
Byen: Rio de Janeiro, Brasilien
Her er strømlinede finanskvarterer med himmelstræbende skyskrabere og slumområder, hvor gadeunger sniffer lim og ryger crack. Mellem de to ekstremer kan man gå på opdagelse i moderne kunst på Museu de Arte Moderna, se Brasiliens historie dokumenteret på Museu Historico Nacional, nyde udsigten til eller fra det grønklædte Corcovado-bjerg med den berømte Jesusfigur eller lære at danse samba.
Strandene: Og så skal man selvfølgelig på stranden. Rios Copacabana strand er legendarisk. Her løber nye Ronaldoer rundt mens piger fremviser bikinier så små, at de afslører mere, end de skjuler. Er Copacabana ikke nok, er der kun få timers kørsel til de tropiske strande ved Buzios.
Byen: New York, USA
Graffiti og verdenskunst på Museum of Modern Art, sjove diners og gode gourmetrestauranter, skyskrabere og brownstones, kaffebarer og svedige natklubber, outlets og verdenskendte designere. Det sidste, man tænker på, er måske at pakke badetøjet ned i kufferten, når turen går til New York, men det er der god grund til at gøre.
Strandene: Byen, der aldrig sover, har nemlig flere fine sandstrande fra Queens til Staten Island. Den mest kendte er den på Coney Island med en fire km lang promenade. Det er også her, at byens mange russiske indvandrere har slået sig ned. Sammen med en kulørt palet af gamle pariserhjul og rutsjebaner fra 1950’erne er det med til at skabe et meget anderledes bagtæppe for strandlivet.
Oplev New York – se vores guide til fem ting, du skal opleve i byen
Byen: Cape Town, Sydafrika
Cape Town ligger for foden af Taffelbjerget, der byder på en af verdens mest spændende udsigter. Nedenfor ligger den sydafrikanske metropol med sprudlende natteliv på havnefronten og barer og restauranter, der giver førsteparket til sælernes leg og mulighed for at smage på vinene fra områdets mange berømte vindistrikter.
Strandene: Cape Town er egentlig ikke det allermest oplagte sted for en badeferie. I hvert fald ikke for dem, der vil have badevandstemperaturen på den rigtige side af de tyve grader. Atlanterhavet er køligt, og på den her side af Kap det Gode Håb ligger havets temperatur sjældent meget over 15 grader. Cape Town har ikke desto mindre mange fine – og velbesøgte strande, herunder Camps Bay og Clifton, som begge ligger omkring 10 km vest for bykernen. Camps Bay er Cape Towns mest trendy strand, og med sin beliggenhed mellem Atlanterhavet og bjergene er det samtidig den smukkeste.
Safari, storbyer og fortid - Se vores guide til Sydafrikas seværdigheder
Byen: Sydney, Australien
Få storbyer i verden har samme gudsbenådede beliggenhed som Sydney. Her er alt, hvad storbyturisten måtte begære af shopping, natteliv og restauranter, De hvide tagbuer, der står som opspændte sejl på Jørn Utzons operahus, virker dragende, og samtidig ligger bademulighederne lige foran næsen på én.
Strandene: Der er strande mod nord, mod syd og sågar i havnebassinet. Bondi Beach er tættest på byens centrum og berømt for surf, strand og tilbagelænet livsstil. Du kan køre direkte til strandene mod nord fra Wynyard Bus-terminalen – eller Circular Quay og Town Hall, hvis du vil for eksempel til Bondi Beach, fra hvis promenade en glad aften i byen kan begynde.
Utzons operahus og en knaldrød Ayers Rock – Se vores guide til Australien
Byen: Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
Der er store ambitioner, nybyggerier, som er højere, vildere og mere spændende end de fleste andre steder i verden, og talrige stjernebesatte hoteller. Da Hotel Atlantis blev åbnet i 2008, var det med Robert de Niro, Kylie Minogue og Michael Jordan på gæstelisten og et festfyrværkeri, der var syv gange dyrere end det, man så ved OL i Beijing. (se hotellet i artiklen ).
Se verdens mærkeligste bygningerStrandene: Men millionbyen Dubai er også badeferie. De store og mindre store – og mere eller mindre luksuriøse – hoteller ligger i bekvem afstand af de store, flotte strande Palm Beach og Jumeirah Beach.
Her bor de vanvittigt rigefortsæt med at læse


























