Apollo Rejser bringer de rejsendes egne oplevelser fra hoteller på sin hjemmeside. Alle vurderingerne stammer fra rejsesitet Tripadvisor. Her er eksempler på indlæg om hoteller på Gran Canaria og i Thailand:
Cordial Green Golf, Maspalomas, Gran Canaria:
Super dejligt hotel
»Dejlig bungalow i rolige omgivelser. Venligt og hjælpsomt personale. God rengøringsstandard. 2 byer i gåafstand. Et sted vi har lyst til at besøge igen«.
Overflade der ikke holder
»Af et golfhotel var der ekstremt mange børn. Vi fik håndklæder, der var lappet og lagner med huller. Lejligheden var tydeligvis slidt, med mange skrammer på vægge og møbler. Beliggenheden er super«.
Stort hotel, men elendig service »Jeg tjekkede ind kl. 22 og var chokeret over, at receptionen var fyldt med andre turister. Jeg fik hurtigt et værelse, men så snart jeg åbnede døren, var jeg klar over, at det var et rygerrum. Jeg ringede til receptionen for at bede om et ikke-ryger værelse, men ham, der svarede, sagde, at han havde travlt. Jeg ventede 15 minutter og ringede igen. Samme svar. Jeg gav ham en chance til, men han kunne ikke hjælpe. Så fortalte jeg ham, hvor dårlig servicen havde været, da jeg ankom. Jeg bar en kuffert i hver hånd, og der stod fem piccoloer, og ingen af dem rørte sig. Fem minutter efter ringede en chef og sagde, at en nyt værelse var klar til mig, men de skulle lige bruge 30 minutter«. Fedt hotel, fed beliggenhed »Vi boede 10 dage og nød hvert minut. Hotellet er under ombygning, og vi måtte benytte en anden lobby – ikke, at man kunne se forskel. Vi boede i Lotus Wing, i Sea View-værelser med balkon. Værelserne var fantastiske! Hotellet har 3 store swimmingpools, 2 af dem har et vandfald. Vi tilbragte det meste af tiden i disse pools, undertiden havde vi en drink i hånden«. (De to indlæg om Thailand er oversat fra engelsk af Turengårtil.dk).




























