Det var i strid med ligebehandlingsloven, da hotellet Bella Sky indrettede en særlig etage kun for kvinder. Etagen, der bærer navnet Bella Donna, har 20 værelser, der er indrettet efter råd fra en række kvinder, der blandt andet ønskede sig anti-allergiske dyner, friske planter samt sikkerhedsvagt. Hele etagen er lukket for mænd.
LÆS ARTIKEL Nyt dansk hotel får etage kun for kvinder
Men man må ikke nægte folk adgang til særlige områder alene ud fra deres køn, siger ligebehandlingsnævnets formand Tuk Bakker. »Det, vi har lagt vægt på er, at kønnet er det eneste kriterium, der afgør, om man har adgang til etagen - og det går ikke«, fastslår Tuk Bakker.




























