UDFLUGTSMÅL. 9 millioner ud af New Yorks 50 millioner besøgende drager til World Trade Center-området.
Foto: Charlie Riedel/AP

UDFLUGTSMÅL. 9 millioner ud af New Yorks 50 millioner besøgende drager til World Trade Center-området.

Storby og kultur

Turister drages af helvedes port

Allerede i ugerne efter terrorangrebet i New York 11. september 2001 begyndte turister at strømme til. Dark tourism kaldes begrebet, der er blevet en turisttrend.

Storby og kultur

»Jeg havde et behov for at komme her og omfavne brandfolkene og politibetjentene. Jeg er her for at vise dem min støtte. Alle har mistet et familiemedlem eller en bekendt eller kender nogen, der har gjort det. Min egen menighed har mistet et medlem«.

Sådan sagde Charlene Hirschberg fra den nordlige del af staten New York til Politiken 2. oktober 2001. Sammen med tusinder andre amerikanere og udlændinge var Charlene Hirschberg valfartet til det sydlige Manhattan for med egne øjne at se konsekvenserne af, at terrorister havde fløjet to fly ind i de to World Trade Center-tårne, myrdet næsten 3.000 uskyldige mennesker og for evigt begravet amerikanernes følelse af usårlighed i det, der herefter blev kendt som Ground Zero.

LÆS ARTIKEL

I dag samles ofrenes efterladte og notabiliteter i New York for at indvi mindeparken med navnet National September 11 Memorial, og i morgen åbnes en enkelt indgang til parken for offentligheden. Billetter er gratis, men skal reserveres på parkens hjemmeside.

1.500 turister lukkes ind ad gangen, og det ventes, at fire-fem millioner vil besøge mindeparken allerede i år, selv om den slet ikke er færdig endnu. Det tilhørende museum åbner ikke før til næste år, og det 541 meter høje One World Trade Center-tårn, som oprindelig blev kaldt Freedom Tower (Frihedstårnet, red.), står først færdigt i 2013.

Turisterne kan f.eks. se de 4.000 kvadratmeter store vandbassiner, som er placeret nøjagtigt, hvor tvillingetårnene stod, og hvor de 2.982 ofres navne er indgraveret i bronze på kanten. Ikke alene ofre for angrebet på World Trade Center i 2001, men også navne på dem, der omkom i de to andre kaprede fly 11. september – ét, der fløj ind i forsvarsministeriet Pentagon i Washington D.C., og et andet, der styrtede ned på en mark i staten Pennsylvania. Desuden mindes ofrene for et tidligere terrorangreb på World Trade Center 26. februar 1993.

Terrorsouvenir
Allerede i ugerne efter terrorangrebet i 2001 begyndte turister at strømme til Ground Zero. De købte postkort, T-shirts, figurer og bøger om World Trade Center. T-shirt-fabrikanterne holdt sig ikke tilbage og solgte bluser med tekster som ’America under Attack’, ’Evil Will Be Punished’ og sågar ’I Can’t Believe I Got Out’.

LÆS ARTIKEL

Charlene Hirschberg var ikke spor forarget over, at ruinerne var »blevet en turistattraktion. Jeg tror ikke, at folk kommer af morbid nysgerrighed. De har bare akkurat som jeg selv et behov for at bevidne ødelæggelserne«, sagde hun til Turengårtil.dk.

Samme holdning gav betjent Melendez, der stod på vagt på hjørnet af Broadway og Fulton Street, udtryk for: »Jeg er ikke forarget over, at folk kommer herned. De kan ikke forstå det, før de har set det med egne øjne. På tv virker det som en film, men her kan man se med både sind og hjerte. Hernede er det virkelige mareridt, og de kan for alvor forstå ødelæggelsernes omfang«.

»Jeg tror også, at det har en afstressende virkning på folk. Jeg er ikke spor forarget over, at de kommer for at se stedet, hvor mange af mine kolleger døde i forsøget på at redde ofrene ud af World Trade Center 11. september«.

Tre uger tidligere stod denne skribent ved helvedes port på Leonard Street kun 300-400 meter fra de nedstyrtede tårne og den vestlige, kapitalistiske civilisations vartegn lagt i grus, hvor FBI-agenter sagde »hertil og ikke længere«. Vi, der så det ske havde oplevet et mareridtsagtigt syn, som for evigt vil sidde på nethinden. Bankmanden Ed Vaughan formulerede det således:

»Jeg så folk springe ud for at undgå flammerne, lige før det første tårn brasede sammen. Folk blev smadret mod gaden. Det var forfærdeligt. Om jeg så bliver 100 år, vil jeg aldrig glemme det«.

LÆS ARTIKEL

Tirsdag 11. september 2001 lignede metropolen, som mange af os opfatter som verdens hovedstad, én stor krigszone. Som slanger snoede kilometerlange køer af gående sig frem mod broerne til New Yorks forstæder for at undslippe helvedet på Manhattan med hylende politisirener og brandbiler, der drønede sydpå uden at tage hensyn til, om de kørte på fortovet eller ramte parkerede biler.

Turistattraktion
De første turister har siden fået følgeskab af tusinder andre, som først fulgte oprydningen gennem trådhegnet og siden opførelsen af mindeparken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også mange danske turister har i årenes løb fundet vej til Ground Zero. FDM Travel er et af de rejsebureauer, som arrangerer skræddersyede ture til New York. Direktør Jesper Ewald siger imidlertid, at det er sjældent, at kunderne stiller direkte forespørgsler om Ground Zero.

»Rejsende til New York er som regel så rejsevante, at de på forhånd kender byen og ved, hvad de vil se. Det er sjældent, at de spørger om Ground Zero, men vi er i øjeblikket ved at fabrikere nyt materiale også om New York, og der kommer vi sandsynligvis til at nævne det nye museum på Ground Zero. Folk tager ikke til New York for udelukkende at se Ground Zero, men ser stedet, hvis de kommer forbi på vej til f.eks. Battery Park eller på en almindelig sightseeingtur i byen«.

LÆS ARTIKEL

Direktør Allan Quist fra Team Benns i Holstebro sender også mange turister til New York, og han fortæller, at mange kunder i tidens løb har spurgt om, hvad man egentlig kunne se nede på Ground Zero.

»Internt har vi diskuteret det moralske i at have stedet som en turistattraktion. Vi sender eksempelvis mange skolebørn til Auschwitz og Theresienstadt, og det har vi ikke moralske skrupler over, for det er en væsentlig historie at fortælle, og det er synligt. Vi har diskuteret, om et sted som Ground Zero er noget, man kan markedsføre eller tale med folk om, og vi har valgt det sidste. Vi har valgt ikke at markedsføre det i aviserne for ikke at slå plat på noget forfærdeligt, men på flere af vores City Tours er der selvfølgelig stop ved Ground Zero«.

Dark tourism

Død, katastrofer og grusomheder er muligvis et vækstområde inden for turistområdet, men det er ikke noget nyt fænomen. Tilbage i den mørke middelalder valfartede pilgrimme til religiøse martyrers grave, og Manassas – hjemsted for det første større slag i den amerikanske borgerkrig i juli 1861 – blev allerede dagen efter lanceret som en seværdighed.

Turistformen har et navn, dark tourism, og ifølge historikeren Anne Wæhrens fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som har studeret fænomenet, har vi ikke rigtig noget navn på dansk.

»'Mørk turisme' dækker ikke rigtigt, og derfor har vi valgt at bruge det engelske udtryk. Der er forskellige grader af dark tourism. De helt sorte er f.eks. Auschwitz og Ground Zero, hvor uhyrlighederne har fundet sted, og så er der de lidt lysere som Holocaustmuseet i Washington D.C., som ikke er et gerningssted, men beskæftiger sig med de mørke aspekter i vores historie og samtid«, siger Anne Wæhrens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Dark tourism knytter sig til masseturismens fremkomst, som for Europas vedkommende sker efter Anden Verdenskrig. Formen har også rødder i den klassiske dannelsesrejse og nutidens kulturturisme, hvor turisten får noget intellektuelt med sig hjem. Når det gælder dark tourism, får man både noget intellektuelt og noget følelsesmæssigt med. Der er også en tendens til, at samfundet bliver mere og mere offentligt i den måde, man bearbejder disse begivenheder på f.eks. ved at lægge blomster. Måske er der tale om en amerikanisering, for amerikanerne har altid været mere udadvendte end os tilknappede danskere«.

Risikerer vi, at dark tourism bliver ren underholdning?

»Der er tale om en balancegang. Selvfølgelig skal der ikke slås plat på historien, men man må heller ikke lide af berøringsangst og holde det på et intellektuelt og akademisk plan, fordi man med underholdning måske kan nå andre og større grupper. Hvis vi skal lære af fortiden, skal flest mulig have kendskab til den«, mener Anne Wæhrens.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce