Det blev besluttet allerede sidste år, men i dag bliver det virkelighed: Når man vil rejse ind i USA, skal man ikke alene lade sig registrere via det såkaldte ESTA-system (Electronic System for Travel Authorization); man skal også betale for det.
Det nye gebyr er et såkaldt håndteringsgebyr og kommer til at koste 14 dollars eller knap 80 danske kroner. Det dækker over en turistskat på 10 dollar, der skal bruges til at markedsføre og fremme ferie i USA, mens de sidste fire dollar skal dække udgifterne i forbindelse med håndteringen af forhåndregistreringen.




























