Vietnam: Hektiske Hanoi afløst af havidyl

GADEKØKKEN. I Hanoi har du rig mulighed for at afprøve al slags mad.
GADEKØKKEN. I Hanoi har du rig mulighed for at afprøve al slags mad.
Lyt til artiklen

En bryllupsrejse til Vietnam kan give kulinariske oplevelser af enhver art – lige fra et gadekøkken i det hektiske Hanoi til sublimt anrettet gastronomi på et luksusresort, hvor en butler står parat til at opfylde gæsternes mindste og største ønsker. Efter flyveturen fra Danmark lander parret i Hanoi, Vietnams hektiske og farverige hovedstad, som er landets kulturelle centrum. »Hanoi er sprudlende og hektisk, men andre steder også behageligt afslappet. Der er nogle store søer, hvor der er en afslappet stemning, især hvis man kommer tidligt om morgenen, når vietnameserne dyrker tai chi. Det mest interessante er bare at være i byen, ikke så meget at tage på udflugter, men bare gå rundt i byen og opleve især den gamle del af Hanoi. Her er der et meget intenst liv med rygende gadekøkkener og små forretninger, der sælger alt muligt«, siger produktchef Jakob Ro Jørgensen fra Nyhavn Rejser, der har udarbejdet dette rejseforslag.

Smag på varerne

Og netop gadekøkkenerne kommer specielt i fokus: Nemlig via amerikaneren Daniel Hoyer, der bor i Hanoi og som har skrevet flere bøger om det vietnamesiske køkken. Han tager folk med på en rundtur til forskellige gadekøkkener, hvor man selvfølgelig også får lov til at smage på varerne – og særligt interesserede kan se, hvordan det bliver tilberedt. Også hunde og slanger. Men så er det farvel til hektiske Hanoi og goddag til det idylliske på et rendyrket luksusresort på en halvø ved Ninh Van-bugten, en lille flyvetur fra Hanoi. Brudeparret skal bo os Six Senses, en kæde, der bl.a. lægger vægt på det bæredygtige. Og som prøver at forkæle gæsterne på alle tænkelige måder. »Man er helt isoleret. Det er en halvø, man kun kan sejle til. Der bygget strandvillaer for foden af et bjerg – nogle af villaerne har deres egen private pool, der er bygget ind i klippen«, siger Jacob Ro Jørgensen, der peger på en endnu en bonus: »En butler står til rådighed døgnet rundt. Man ringer bare, når man har brug for noget eller skal hentes eller bringes. Man kan også bruge butleren til at arrangere dykkerture eller en solnedgangscruise. Der er masser af tilbud om aktiviteter – hvis man vil«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her