Vilje. Det kan lade sig gøre at blive brødfødt af stadeholders overskydende fødevarer.
Foto: Rasmus Thirup Beck

Vilje. Det kan lade sig gøre at blive brødfødt af stadeholders overskydende fødevarer.

Storby og kultur

Sådan kan du rejse på en (næsten) gratis weekendtur

Her er alternativerne til at købe tog- og flybilletter, betale for hotel, ja sågar restaurantregninger, når du rejser.

Storby og kultur

Kan man rejse på andre menneskers gode vilje? Turengårtil.dk rejste forud og viser her, hvordan en weekendtur kan afvikles - ganske, ganske billigt.

Fredag klokken 12.00 Hovedbanegården i København
Jeg har besluttet mig for, at turen til Aarhus skal foregå med hjælp af Gomore.dk. Det er en hjemmeside, der ganske enkelt parrer folk, der har plads i deres bil, med folk, der gerne vil have et lift. Fidusen er, at man herigennem sparer en del penge i forhold til at tage tog eller fly.

Hvor en ordinær tur til Aarhus med toget vil koste dig 388 kroner, kan du således, hvis du er heldig, slippe med 150 kroner for en plads i en persons bil.

Jeg er dog lidt sent ude og kan ikke forlade hovedstaden før efter klokken 13.

Derfor slår jeg til på Thomas Hansens opslag, hvori han oplyser, at han samler op til tre passagerer op ved Hovedbanegården klokken 12 og sætter dem af ved Aarhus H for den nette sum af 200 kroner.



Thomas, der er 33 år og viser sig at være gymnasielærer, holder der, da jeg ankommer fem minutter i. Elias Heffer, der er arbejdsløs journalist, er der allerede, og et par minutter over dukker den tredje passager, pressekonsulenten Karin Rasmussen, op.

Vi fire får en fin tur til Jylland, hvor vi kommer omkring alt fra gymnasielevers brug af Facebook, til hvordan der egentlig opstår kø på en motorvej.

Alle om bord er meget begejstrede for Gomore.

LÆS OGSÅ

Thomas bruger det, hver gang han selv kører til Aarhus, Karin er også flittig lifttager, mens Elias er med for første, men slet ikke sidste gang.

»Det er en god måde at få dækket sine udgifter på. Og så er det fint med selskab«, konstaterer Thomas Hansen.

Vi er fremme i Aarhus nærmest på slaget 15. Lyntoget havde klaret turen 10 minutter hurtigere, mens IC3-toget ville have været 13 minutter længere om turen.

Fredag klokken 17.00 Aarhus Midtby
Vel ankommet skriver jeg en sms til min vært for i nat.

Han hedder Tom Dittmann og har en profil på hjemmesiden AirB’n’B, hvor private lejer værelser eller hele lejligheder ud til andre private. Til 218 kroner for sit eget værelse kan det ikke gøres billigere.



Tom skriver tilbage, at han først er hjemme ved 16-tiden, men det er fint, for så kan jeg lige snuppe mig en kop kaffe. Klokken 16.30 ringer jeg på, og en storsmilende ung fyr på 31 år åbner op.

Han viser mig mit værelse, som viser sig at være det værelse, hans 8-årige søn sover i, når han er hos sin far. Af samme grund er der masser af fodboldplakater over sengen. Der er også et fjernsyn og en kode til det trådløse netværk.



Tom, der er tømrer, slog først værelset op på airbnb.com i maj i år, men siden da har der været travlt i hytten.

»I går var der et par fra Italien, og i morgen kommer der et par fra England. Det er en god hjælp til huslejen«, forklarer han.

Han tager også værtskabet alvorligt og giver gerne gode råd til byen.

Mig tilbyder han sågar også en kold øl fra køleskabet og et lyt til noget eksperimenterende jazz, han sidder og lytter stille til senere på aftenen.

Og jeg sover som en sten til lørdag morgen.

Lørdag klokken 16.00 Øgadekvarteret
Efter en dejlig dag i Aarhus, hvor jeg bl.a. benytter lejligheden til at gå på ARoS og opleve Olafur Eliassons fantastiske regnbue, tjekker jeg ind hos 64-årige Else Flytkjær, der har sagt ja til at have mig boende helt gratis.

Det har hun gjort via hjemmesiden Couchsurfing.com, hvor man enten kan lægge couch, altså sofa, til sparsommelige rejsende eller selv ’surfe’ en.



Else, der viser sig at være et yderst behageligt bekendtskab, har dog et helt værelse til surferne, som hun har mange af, og hun siger kun ja, når hun også har tid til at snakke og være vært for sine gæster, der kommer fra hele verden.

Det gælder også mig. Hun byder således på koteletter med kartofler og stuvet spidskål. Jeg har selv majs med til forretten og løber efter hovedretten ned for at købe is – bare for at bidrage med lidt.



»Jeg skrev mig op, fordi jeg selv rejser meget og elsker at lære andre mennesker at kende. Jeg kan virkelig godt lide at lære noget nyt«, fortæller Else, der selv har couchsurfet to gange i henholdsvis Rom og Oxford.



Lørdag klokken 21.30 Trøjborg
Det der med at spise er stadig et problem, hvis man kan lide at rejse ved hjælp af andre private. Mens fænomenet supper clubs er ganske udbredt i bl.a. New York, er der meget få lignende tiltag herhjemme.

Vil man prøve noget alternativt – og billigt – kan man prøve at ’skralde’. Det har jeg aldrig prøvet før, men jeg har fået kontakt til 25-årige Hans Riisgaard, der gerne vil vise mig, hvordan det foregår.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og hold op, hvor er det nemt! Vi behøver hverken at forcere hegn eller famle rundt i mørke. Både ved Rema 1000 og Fakta står containerne frit tilgængelige, og Hans kan alene med lyset fra sin mobiltelefon kigge efter varer.



Det er også nemt, fordi der simpelthen er så meget mad, som sagtens kan spises. Vi går kun efter grøntsager og frugt, men Hans er ikke bange for kød, så længe det ikke er for varmt udenfor. Man skal bare bruge sin sunde fornuft, siger han.

Efter blot 35 minutter er vi hjemme igen – med to store kasser og en stor pose fyldt op med mad, som vi prompte vasker.

Søndag klokken 14.00 Trøjborg Beboerhus
Vores fangst ryger i puljen til det såkaldte Folkekøkken & Soirée, som franskmanden François Diego Rey har taget initiativ til i Trøjborg Beboerhus. Han har lavet aftaler med to stadeholdere på lørdagens marked på Ingerslev Boulevard.

De giver ham de grøntsager, som ikke er solgt ved fyraften, og som ellers bare skal smides ud.

Den samme aftale har han med en Emmerys-bager i Midtbyen. Vi vælter derfor i grøntsager, brød og frugt, og så har deltagerne typisk lidt med hjemmefra i form af rester eller basisvarer som olie og smør.

Til at begynde med er vi 5, og så drysser det løbende ind med deltagere frem mod spisetid klokken 18. Vi ender med at være 26 ved langbordet, og det er en sand fornøjelse at være så mange om at gøre klar til søndagsmiddagen.

»Vi redder maden fra skraldespanden. Og så er det hyggeligt og helt gratis«, lyder det entusiastisk fra François.



Søndag klokken 19.20 Aarhus Havn

Men jeg kan ikke blive hængende og ej heller hjælpe med oprydning, for nu skal jeg hjem, og jeg har derfor en færge, jeg skal nå. Jeg har nemlig tænkt mig at blaffe tilbage til København, og vil man det fra Aarhus, er det en god idé at stille sig ved indkørslen til Mols-Linien cirka en halv time før en afgang. Kun én gang har den taktik fejlet.

LÆS OGSÅ Når man blaffer, skal man både være tålmodig og have is nok i maven til at sige nej, hvis den, der stopper, ikke skal hele vejen til ens destination. Jeg glemmer det sidste og hopper glad ind i bilen, da 26-årige Klaus Hald, der er restaurantchef, stopper efter bare 10 minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først da vi er inde på ventearealet, kommer det frem, at han kun skal til Hørve – meget langt fra København.



Efter jeg, som det sig hør og bør, har givet min hjælper en kop kaffe om bord på færgen, tager jeg dog mod til mig og begynder at spørge andre passagerer, om de har plads i bilen. Efter et par fusere, siger parret Louise og Sune, der har deres lille datter, Viola med, ja. Hurra.

Klokken 22.33 bliver jeg sat af ved et metrostop, og et kvarter senere er jeg hjemme.

Weekenden i Aarhus ender med at koste mig sølle 535 kroner plus en aftensmad, en frokost, en morgenmad og et par kaffer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce