Hyldest til Gandolfini: Tag med til Tony Sopranos' verden

Seværdigt. Tag med bus rundt til kulisserne fra 'The Sopranos'. Tegning: Philip Ytournel
Seværdigt. Tag med bus rundt til kulisserne fra 'The Sopranos'. Tegning: Philip Ytournel
Lyt til artiklen

Den ældre engelske herres ben står lidt usikkert, mens han læner sig frem for at tage billeder gennem bussens rude. Heldigvis har hans kone fat i bæltestroppen på hans bukser, så han vælter ingen steder, mens vi passerer vejskilte, parkeringspladser og øde byggetomter. Han tager billeder af det hele, for alle disse slidte hjørner af New Jersey optræder i tv-serien 'The Sopranos', som den travlt knipsende mand er stor fan af. »Vi er ved at gense alle seks sæsoner«, fortæller den hjælpsomme hustru og smiler tålmodigt. Det sidste afsnit i serien om den angstplagede mafiaboss og hans dysfunktionelle familie blev sendt i 2007, men fans fra hele verden stiger stadig på den guidede tur til Tony Sopranos New Jersey, der gør det muligt at opleve et Amerika, der slet ikke ligner New York City.

Det må du ikke glemme inden USA-rejsen Det hele begynder på Manhattan, hvor Marc Baron tager imod i bussen. Baron er en meget brugt statist i 'The Sopranos' og har arbejdet som guide på Sopranos-turen i over 10 år. »Vi begyndte allerede i seriens anden sæson. Og der er folk, der kommer igen og igen«, fortæller han og krydser de tilmeldte af. I dag er vi cirka 30 gæster fra Australien, England, Skotland, Sverige, Danmark og Makedonien. De fleste er mænd, både fædre og sønner og en gruppe unge fyre, der ligner en polterabend.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her