Gigantisk. 86 special effects-kunstnere byggede den enorme 1:24-model af troldmandsskolen Hogwarts, som er brugt til panorama-billeder i de første seks film.
Foto: Lea Pagh

Gigantisk. 86 special effects-kunstnere byggede den enorme 1:24-model af troldmandsskolen Hogwarts, som er brugt til panorama-billeder i de første seks film.

Storby og kultur

Her kan du komme helt ind i Harry Potters magiske verden

Kære muggler. Hemmeligheder fra Harry Potters univers vil blive åbenbaret i denne artikel. Læs kun videre, hvis du vil helt tæt på troldmænd og hekse, betræde brostenene i Diagonalstræde og snuse til Hagrids hytte.

Storby og kultur

»Nu skal du ikke bekymre dig, mommy, vi er der snart«, forsikrer en ung mand ind i sin mobil og sukker under sin farvestrålende kasket, mens han forsøger at overdøve dobbeltdækkerbussens højtalersystem, der minder passagererne om billetter og andre praktikaliteter under køreturen.

Lige indtil lydinfernoet bliver slugt af det sprødeste klokkespil, der kildrer øregangene med sin på én og samme gang sørgmodige og besnærende toner fra den fortryllende filmatisering af den syv bøger lange historie om den unge troldmand Harry Potter, der skulle så frygteligt meget igennem, før han i sidste ende endelig kunne besejre ondskaben.

Højdepunkter fra filmen afspiller sig på min indre filmstrimmel, indtil en dramatisk basstemme i højtalerne annoncerer:

»Og når I kommer frem til studiernes café, vil I få mulighed for at smage noget ekstra særligt. Nemlig butterbeer!«.

Et næsten hørbart sug skubber bussens passagerer tilbage i sæderne, indtil en ung asiatisk pige kickstarter et kollektivt fniseanfald med et højt hvin, der bryder igennem hele dobbeltdækkerbussen.

For mugglere (personer uden magiske evner, red.), der ikke er bekendt med butterbeer, kan det oplyses, at Harry Potter og hans skolekammerater Ron Weasley og Hermione Granger er forfaldne til denne særlige type ingefærøl, som de nyder på værtshuset De Tre Koste i troldmandsbyen Hogsmeade.

»Butterbeer! Aaaiij, hvor bliver det sjovt at smage!«, udbryder en teenagepige og retter på sine ekstensions med et blik i vinduets refleksion.

Hun og resten i dobbeltdækkerbussen, der svajer igennem Londonforstaden Watford, vil snart få nøglen til flere af Harry Potter-filmenes hemmeligheder. Mediekoncernen Warner Bros. har netop åbnet dørene til dét, der for troldmandsseriens fans bedst kan beskrives som selveste hemmelighedernes kammer, nemlig de selv samme studier, hvor de otte film er optaget.

Filmenes kreative team har været i de støvede gemmer og hevet en imponerende række af filmenes velkendte kulisser, rekvisitter og kostumer frem, som for første gang bliver vist for offentligheden. Og ja, du kommer helt tæt på.

Gåsehudsfremkaldende kulisser

’The Making of Harry Potter’-udstillingen er fans og godtfolks mulighed for at betræde kampestensgulvet i troldmandsskolen Hogwarts storsal, gå i Diagonalstræde og kigge længselsfuldt efter det drilske slik i spøg og skæmt-butikken Brødrene Weasleys Troldmandstricks.

Vi bliver smidt af dobbeltdækkerbussen og slanger os som den onde Voldemorts slange, Nagini, ind i de store studiebygninger. Første stop er i en biograf, hvor vi guides igennem en kort udsendelse, der i bombastiske vendinger fortæller den vidende og uvidende om filmene, der charmerede hele verden fra Indien til Canada.

»Uh, jeg får helt gåsehud«, hvisker min svigerinde og viser sin arm frem. Og ganske rigtigt.

Introfilmen fungerer som en god teaser, der i korte træk fortæller om de engelske skuespilleres mange års arbejde med filmene om ubrydelige venskaber, der bliver sat på prøve, om tabt og nyvunden kærlighed, om ondskabens forførende væsen, der dog falmer lige så langsomt. Om en forældreløs dreng, der finder sit første hjem og føler et sandt familiebånd med sine venner i en helt igennem hvirvlende verden af magi og muligheder.

Efterfølgende bliver vi ført ind igennem Hogwarts gyldne port, der er flankeret af frygtindgydende menneskehøje riddere i sten, og videre ind i skolens grandiose storsal. Komplet med kaminerne og de smukke indfattede vinduer. De lange træborde, hvor skolens elever spiser deres måltider og læser fortryllende lektier, er opdækket med rustikt service.

Det ligner sig selv; selveste Hogwarts. Bortset fra én lille detalje: Ilden danser ikke løs i faklerne, der bæres af de dyr, der repræsenterer skolens fire kollegier, langs væggene. Og der svæver ikke tusind tændte stearinlys over vores hoveder.

»Ej, man skulle tro, at den var større, synes du ikke?!«, udbryder svigerinden og kigger med overraskelsens buede øjenbryn rundt i den aflange spisesal. Salens synsbedrag er blot ét af turens mange eksempler på, hvordan den rette kameravinkel kan forvride vores opfattelse af perspektiv.

Mere en bare end troldmandsfilm

Modsat så mange andre studieture bliver vi ikke fulgt af en hurtigsnakkende turguide, men kan derimod gå på opdagelse i vores eget tempo.

»Det er altså vildt, det her!«, siger svigerinden og fortsætter forbi en plakat med dette budskab:

»På mange måder er det en klassisk engelsk skolehistorie. Der er hekse, magi og den slags ting, men det er stadigvæk en klassisk engelsk skolehistorie«. Ordene tilhører Mike Newell, der var instruktør på den fjerde film, ’Flammernes pokal’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For mange Harry Potter-fans er serien dog ikke bare en »klassisk engelsk skolehistorie«, men derimod et forhekset univers, der fylder deres drømme. En verden, de finder sammen om.

Som eksempelvis George Bootman, der storsmilende svarer på spørgsmål fra gæsterne omkring udstillingen. Den 18-årige guide camperede i tre dage på Leicester Square inden premieren på filmseriens finale, ’Dødsregalierne del 2’, for at få den rigtige plads med det rigtige udsyn til filmens stjerner, der promenerede ned ad den røde løber. Og det var ventetiden værd.

»Det var de bedste tre dage i mit liv,« siger han og snubler nærmest over ordene i sin glæde.

George havde netop fået sit eksamensbevis fra gymnasiet, da han så jobopslaget fra Warner Bros., som søgte Potter-fans med en udvidet viden om universet til at guide publikum rundt på udstillingen. Han ansøgte – og fik det.

»Det er et drømmejob. Jeg er SÅ glad for det!«, siger han og fortæller, at han fik oplæst sin første Harry Potter-bog, da han var 7 år gammel. Men han har ikke sluppet vennerne fra Hogwarts endnu.

»Jeg voksede op sammen med Harry, Hermione og de andre. Da jeg så den første film, var jeg på samme alder som dem, så vi har fulgt hinanden år for år. Jeg elsker bøgerne og filmene. I enhver god historie skal der være substans, og det har de. Harry Potter bringer mennesker sammen. Og så er der alle de fantastiske detaljer!«

George Bootman fylder sit værelse med Harry Potter. Slips fra Potters kollegium, Gryffindor, utallige tryllestave, særlige udgaver af bøgerne, der tilmed er signeret af skuespillerne, og en lang række andre ting, som han ikke nænner at skille sig af med, selv om han – måske mest af britisk taktfuldhed – indrømmer, at de hører sig barndommen til.

Vi fortsætter videre forbi det store gitter, der holder udefrakommende væk fra Hogwarts grund, lunefulde Lunas finurlige kjoler på bøjler, diverse skæg og buskede parykker og fascinerende kulisser som eksempelvis den selvsamme Gryffindor-sovesal, som Harry deler med blandt andre Ron, og rektor Dumbledores kontor med Mindekarret, det gigantiske teleskop og de 48 sovende eksrektorer på væggenes oliemalier.

Smagen af butterbeer

Fem ens sæt tøj til en dreng i 18-års alderen hænger side om side på et stativ. En brunriflet fløjlsjakke, et par blå jeans og en gråmeleret T-shirt. De adskiller sig ved én ting: blodpletternes størrelse og mudderets klæben til buksebenene. Én for én har den britiske skuespiller Daniel Radcliffe iført sig en ny version Harry Potter i det afgørende opgør med mørkets fyrste, Lord Voldemort, der truer den retskafne troldmandsverden med en dyster verdensorden baseret på sort magi, magtsyge og illoyalitet.

»Puh, jeg er så fyldt med indtryk, at mit hoved næsten ikke kan rumme mere«, siger min svigerinde og trækker over mod udgangen til gården mellem de to studier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En lyshåret dreng hjuler forbi os med håret piskende ind i sine briller og et juleaftenssmil af dimensioner.

»Bussen! BUSSEN!«, råber han over skulderen til sine forældre, der okser efter deres pode.

Foran os troner den lilla trippeldækkerbus Knight Bus fra ’Fangen fra Azkaban’ op mod den grå himmel og virker aldeles malplaceret i vores virkelige verden uden magi.

Vi slår os ned ved et bord med to boblende glas butterbeer. Og hvordan smager den gyldne væske så? Tja, nu har artiklens forfatter afsløret rigeligt med hemmeligheder fra filmenes kulisser, så vi lader denne være ubeskrevet ... Visse hemmeligheder skal være hemmeligheder.

Turengårtil.dk var inviteret til London af Expedia.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden