Operafestspil i Bayreuth
Renate Hovald, Roskilde
Ved operafestspillene i den lille nordbayerske by Bayreuth overværede vi ’Nibelungens ring’, operakomponisten Richard Wagners fascinerende musikdrama i fire dele. Stemningen er finkulturel-elitær med damerne i deres fineste aftenrobe og herrerne i smoking. Bayreuth var en mellemstation på vores årlige campingtur sydpå – så vores faste base var vores campingvogn. En større modsætning mellem operabesøgenes ophøjede, verdensfjerne stemning og campinglivets meget jordbundne dagligdag kan man næppe forestille sig.




























