Kig op, hvis du vil følge med i den nyeste udvikling i London. Skyskrabere i opsigtsvækkende design skyder op i Londons finansdistrikt, og i et af de nyeste højhuse er der ikke kun tænkt på kontorfolket.
Det er også et sted, hvor man kan forlyste sig. Den 160 meter høje bygning får nemlig bar og restaurant på toppen, og her vil der være adgang for alle, når Sky Garden indvies i begyndelsen af december.




























