Det er da vist nok første gang, nogen af os ser en bombe. Men indenfor i det mørke rum ligger der bjerge af dem. Gamle, beskidte stålhylstre roder rundt. De er gravet op fra jorden, hver gang et nyt byggeprojekt sættes i gang. Og rundt omkring mig tripper små kinesiske damer, alle iklædt bøllehatte, rundt. De er på shopping. Souvenirshopping.
Maestro Wu er en høj, tynd og benet mand. Han har arvet en gesjæft fra sin far og sin fars far. Iklædt blå kedeldragt, sort kasket og stålindfattede briller prøver han at forklare os måbende turister en eller anden form for mening med galskaben.




























