TRÆKPLASTER. Skywalk trækker turister til Grand Canyon. Det giver gode indtægter, men belaster også området.
Foto: Rob Schumacher/AP

TRÆKPLASTER. Skywalk trækker turister til Grand Canyon. Det giver gode indtægter, men belaster også området.

Storby og kultur

Grand Canyons storslåede natur er truet af turisme

Nationalparken i Arizona er kommet på en liste over de mest truede landemærker i USA. Også et motel er på listen.

Storby og kultur

En dag findes Grand Canyon i USA måske ikke i den form, man kender i dag, og som gør den til en populær turistattraktion.

Men det er netop turismen, der truer Grand Canyon, skriver National Trust for Historical Preservation.

LÆS OGSÅ

Det er bl.a. udbygning af turistresorter, men også olieboringer, der truer Grand Canyon, og det er ikke kun synd for turisterne. Boringer i undergrunden kan forstyrre de underjordiske vandlag, der forsyner en stor del af de omliggende områder med vand.

Little Havana presset af nybyggeri

Også bydelen Little Havana i Miami i Florida er på listen. Bydelen ligger centralt placeret i Miami, og derfor er det lukrativt at opføre nye bygninger i området. Og de historiske bygninger er ikke beskyttet, anfører National Trust for Historical Preservation.

I Texas ser fremtiden usikker ud for Forth Worth Stock Yards. Det var tidligere et stort kvægslagteri, der bidrog til områdets økonomiske udvikling for mere end 100 år siden. Stedet tiltrækker nu 3 millioner besøgende, men der er planer om at opføre mere moderne byggeri for milliarder af dollars i området.

Motel med historiske rødder

Også et simpelt og forfaldent hotel er på listen over truede institutioner. Det er A.G. Aston Motel i Birmingham, Alabama. Det har stået tomt i 20 år og er i fare for at blive revet ned.

LÆS OGSÅ

Det var i 1960’erne logi for sorte kunstnere som Aretha Franklin, Duke Ellington, Harry Belafonte og Count Basie. Og måske nok så vigtigt: Borgerretsforkæmperen Martin Luther King havde i perioder en form for hovedkvarter på motellet, hvor han benyttede sig af værelse 30.

Bystyret i Birmingham har en plan om at bruge 10 millioner dollars på at renovere motellet og gøre det til museum under navnet Freedom Center.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden