Der er ikke noget bedre end at krydre en rejse med spændende madoplevelser. En række byer verden over er særligt kendte for deres køkken og de kulinariske oplevelser, du kan få netop dér.
1. Buffalo, New York (foto herover)
Anchor Bar er en bar og restaurant i Buffalo i New York, der oprindeligt blev etableret i 1935. Restauranten er særlig kendt som stedet, hvor ideen til de krydrede kyllingevinger, også kendt som 'Buffalo wings', opstod. Det hele begyndte i 1964, hvor Dominic Bellissimo stod bag baren. Sent om aftenen kom en flok af hans venner forbi, de var sultne, og han bad sin mor om at lave noget mad til dem. Kyllingevingerne, der normalt blev smidt i suppegryden, dyppede i en særlig sovs, inden hun stegte dem. Og fra første mundfuld var de et hit, og siden har Buffalo wings været på menukortet. Hemmeligheden bag den karakteristiske smag er stadig Teressas sauce, hvis opskrift er hemmelig.


























