Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

UØNSKET. Adolf Hitler brød sig i virkeligheden ikke om sin 50 års fødselsdagsgave og besøgte sjældent Kehlsteinhaus, bedre kendt som Ørnereden.
Foto: Poul Husted

UØNSKET. Adolf Hitler brød sig i virkeligheden ikke om sin 50 års fødselsdagsgave og besøgte sjældent Kehlsteinhaus, bedre kendt som Ørnereden.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På besøg hos Hitler i Ørnereden

Kehlsteinhaus, også kaldet Ørnereden, i det sydøstlige Tyskland er et af de få velbevarede mindesmærker om nazitiden og i dag en stor turistattraktion.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter at have spadseret 124 meter gennem en dunkel tunnel i Kehlsteinbjerget, er det med en vis nervøsitet, man bevæger sig ind i den højglanspolerede messingelevator for at komme på besøg hos Adolf Hitler.

Kehlsteinhaus ligger et par hundrede kilometer fra München i det sydøstlige Tyskland, hvor alperne begynder. Kehlsteinhaus er bedre kendt som Ørnereden. Et navn som de allierede gav Hitlers sommerresidens, fordi det er placeret på toppen af den 1.834 meter høje bjergtop Kehlsteinberg.

LÆS OGSÅ

I slutningen af Anden Verdenskrig bombede de allierede de omkringliggende villaer tilhørende nazitopfolk sønder og sammen, og 25. april 1945 forsøgte de allierede da også at bombe Kehlsteinhaus fra luften, men på grund af snevejr mislykkedes det.

Derfor er Ørnereden et af de få mindesmærker fra nazitiden, som står næsten uberørt. Det lokker hvert år hundredtusinder af turister til Tysklands sydøstlige hjørne for med egne øjne at finde en forklaring på, hvorfor og hvordan en hel nation blev grebet af kollektivt vanvid.

Hitler havde højdeskræk
På en klar dag kan man se omkring 200 kilometer og nyde krystalklare søer som Königssee og de omkringliggende bjerge og dale som Scharitzkehl. Vejret kan imidlertid drille, og da turengårtil.dk besøgte Kehlsteinhaus dalede sneen ned over bjergtoppen med Hitlers tehus.

For Hitler var Kehlsteinhaus ikke et ferieparadis, og føreren er kun dokumenteret for 14 besøg - første visit var 16. september 1938 og det sidste 17. oktober 1940.

Men han kan have været der flere gange uofficielt. Når han ikke brød sig om Kehlsteinhaus, skyldes det blandt andet den tynde luft, at han led af højdeskræk og klaustrofobi og ikke stolede på elevatoren, som fører besøgende de sidste 124 meter op til boligen eller reden.

Hitler foretrak det luksuøse Berghof 800 meter længere nede, der oprindelig hed Haus Wachenfeld, og som Hitler havde lejet siden 1928 og købt i 1933.

Nazitoppen med Hermann Göring og Martin Bormann i spidsen erhvervede sig huse i nærheden, og i 1935-1936 blev Obersalzberg-området til et stort kompleks af bjerghuse for nazilederne.

Bormann enten tvang eller købte de oprindelige ejere ud. Det anslås, at nazisterne overtog 27 gårde, huse, hoteller, og tvang 400 mennesker væk. Hele området blev afspærret som en Führersperrgebiet eller Førerspærrezone.

Bohrmann stod også for opførelsen af Kehlsteinhaus, som skulle være en gave til Hitler på hans 50 års fødselsdag 20. april 1939. Og der blev ikke sparet på gaven til der Führer. 30 millioner Reichsmark kostede Kehlsteinhaus, hvilket svarer til cirka en milliard kroner i vore dages penge ifølge mindesmærkets hjemmeside.

Martin Bormann piskede arbejderne frem, og byggeriet og etableringen af vejen derop tog kun 13 måneder.

Ørnereden som julepynt
Interessen for at besøge Kehlsteinhaus er overvældende, og turisterne kommer fra det meste af verden. Turengårtil.dk påbegyndte sin 10 timer lange udflugt i München først med Gray Line og derefter specialbus ad den stejle 6,5 kilometer lange Kehlsteinstrasse med masser af hårnålesving fra Obersalzberg op til elevatoren.

I bussen fra München var der deltagere fra Australien, Canada, Finland, England, Indien, Irland, Island, Italien, Japan, Skotland, Oman, Tanzania, USA og altså Danmark.

Guiden Bridget Sati Putre - som i virkeligheden hedder Brigitta og stammer fra Østrig, men har boet i USA og derfor kalder sig Bridgit - fortæller, at der er mange årsager til interessen for Kehlsteinhaus.



»Folk besøger Hitlers Teehaus af historisk interesse og følelsesmæssige årsager. Turisternes forældre kan være dræbt under eller have deltaget i krigen. De kan være af jødisk afstamning, eller de kan være efterkommere af tyskere, som måtte forlade Tyskland, fordi de var imod regimet. Mine kolleger har fortalt, at der er folk, nok neonazister, som lægger blomster ved Kehlsteinhaus, men jeg har aldrig selv oplevet det. De fleste vil først og fremmest vide, hvorfor og hvordan nazismen kunne trække et helt folk med sig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eric Legget og hans søn Stewart fra den australske kystby Port Macquarie er på en tre ugers rundrejse i Europa og er taget med på busturen netop både af historisk interesse, og fordi de har en vis familiemæssig tilknytning til krigen.



»Min far kæmpede i Nordafrika og Italien under Anden Verdenskrig, og det påvirkede ham voldsomt. Efter krigen var min storebror med til at bevogte Hitlers stedfortræder Rudolf Hess i Spandau-fængslet i Berlin«, fortæller Eric Legget, mens vi venter på bussen det sidste stykke fra Obersalzberg op til Kehlsteinhaus-elevatoren og kigger os omkring i souvenirbutikken i Obersalzberg.

En gave fra Mussolini
Butikken sælger askebægre, ølkrus, platter, T-shirt, postkort, køleskabsmagneter og overraskende nok julepynt med Ørnereden eller Kehlsteinhaus. Man kan så spekulere på, hvem der vil den have den slags stående derhjemme. Souvenirbutikken har også Lederhosen og Dirndl-dragter, hvis det frister mere.

Souvenirbutikken er lige så hurtigt overstået som den smukke bustur op til messingelevatoren. Noget af det første man lægger mærke til oppe i Ørnereden, er en kæmpestor marmorpejs, som var en gave til Hitler fra Italiens fascistiske diktator Benito Mussolini.

I det hele taget er indretningen ligeså pompøs som udsigten, men Kehlsteinhaus blev også mest brugt som diplomathus til at modtage notabiliteter, som skulle imponeres af nazisternes tusindårsrige.

Der var ikke sparet noget nogen steder. Eksempelvis kostede den håndlavede dug fra firmaet Deisz i München til det kæmpestore spisebord 2.600 Reichsmark, hvilket svarer til omkring 23.500 kroner i dag.



I modsætning til Hitler, som eksempelvis aldrig brugte sit kontor på Kehlsteinhaus, holdt hans elskerinde og senere hustru Eva Braun meget af stedet og slikkede gerne sol sammen med sine veninder og venner på den imponerende altan. Eva Braun betragtede tehuset som sit helt eget uforstyrrede fristed.

Ondskabens dokumentation

Uanset hvor lang tid man bruger oppe på selve Kehlsteinhaus, må man ikke snyde sig selv for et besøg i Dokumentation Obersalzberg-centret, som er opført ovenpå det gamle Gästehaus Hoher Göll og ikke alene beskriver området og Hitlers tilknytning til det, men også førerkulten, Holocaust, Anden Verdenskrig og mange andre ting. Her er masser af både offentlige og private fotos af Hitler og hans kumpaner samt film, dokumenter, plakater og lydoptagelser, hvoraf mange for første gang præsenteres for offentligheden. Det er til tider hård kost, og ved flere udstillinger er der opsat skilte med »Ikke anbefalelsesværdig for børn under 14 år«.

Fra dokumentationscentret kan man også gå ned i det net af underjordiske beskyttelsesrum, som nazisterne byggede, og hvorfra Det Tredje Rige kunne regeres, og krigen fortsættes, hvis de overjordiske bygninger blev ødelagt af de allieredes bombardementer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Heldigvis var det ikke nazilederne, som overlevede i komplekset af underjordiske gange og beskyttelsesrum, da britiske fly bombede Obersalzberg 25. april 1945, men derimod 1.000 arbejdere.

Engang imellem sker retfærdigheden fyldest.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden