Tomt. Prora blev bygget af nazisterne mellem 1936 og 1939 og ligger i dag næsten øde hen.
Foto: Steffen Löwe/Wikimedia

Tomt. Prora blev bygget af nazisterne mellem 1936 og 1939 og ligger i dag næsten øde hen.

Storby og kultur

Tag med bag facaden på Hitlers kolossale ferieanlæg

Prora på øen Rügen skulle have været verdens største ferieanlæg. I dag står betonkolossen tilbage som et fejlslagent projekt.

Storby og kultur

Det nazistiske Tyskland tænkte store tanker hvad angik arkitektur og monumentale bygningsværker for at visualisere det tredje riges storhed.

Langt størstedelen blev dog på tegnebrættet eller blev sprængt væk i krigens sidste år, men enkelte står stadig.

Et af disse er Prora på den tyske ø Rügen, der i al sin betongrå magt og vælde ligger i idylliske omgivelser langs Prorer Bugt på østsiden af Rügen.

LÆS OGSÅ

Vi havde slået os ned på det centralt placerede Jugendherberge Binz blandt femstjernede hoteller i den smukke kurby Binz. Egentlig kunne vi med en gåtur nordover langs den kridhvide sandstrand have nået Prora efter få kilometer, hvor kolossen flugter med strandkanten.

Men det virkede som en uoverskuelig opgave at skulle se samtlige 4,5 kilometer af den store bygning på gåben, og derfor blev det bilen, der via Poststrasse ud af byen fragtede os til hjertet af Prora.

Området mellem Prora og Poststrasse er i dag dækket af fyrretræer, men fra bilen kan man hele tiden ane, at noget stort og gråt ligger og lurer bag træerne. Og den spøgelseragtige, grå klods bliver ved med at kunne anes ud af sideruden, indtil et skilt viser ind til højre til den store P-plads ved turistdelen af verdens største feriekompleks.

Her passerer man først Tysklands måske mest malplacerede diskotek, som er åbent for turister i højsæsonen. Fortsætter man videre, når man stedets første udstilling via en kold betontrappe.

For enden kan en sammenbidt Fraülein dog fortælle, at dette ikke er et museum, men blot Proras officielle fotodokumentation , og at museet findes længere sydover ad de grå blokke, der danner vejen på bagsiden af bygningerne.

Et uoverskueligt bygningsværk
Trods den stilrene konstruktion er Prora ganske enkelt et enormt og fuldstændig uoverskueligt bygningsværk, hvad enten man er til fods eller i bil. Byggeriet blev påbegyndt i 1936, afsluttet i 1939, men kom aldrig i brug af nazisterne som følge af Tysklands nederlag.

Kun ganske få dele manglede, for at byggeriet var færdigt. Det var eksempelvis festsalen i midten af komplekset med plads til 20.000 gæster og to store bølgebade, der skulle forsøde livet for de tyske arbejdere, Prora var bygget til.

Også et stort havneanlæg var under opførelse, og alt sammen var det en del af nazisternes 'Kraft durch Freude'-projekt. Det gik i korte træk ud på, at alle tyske arbejdere havde ret til ferie ved stranden for at øge lysten til arbejde.

En af de imponerende ting ved Prora er, at samtlige 20.000 gæster ville kunne have været indlogeret på værelser med havudsigt. Hele den østvendte facade vender ud mod bugten, og når man fra Proras bagside går igennem de små tunneller med skiltene »Zum Strand«, er det muligt at kigge hen langs den grå facade.

Selvom ens blik flugter med murene med de tusindvis af små vinduer, er man ikke i nærheden af at fatte omfanget af kolossen på Rügen.

GUIDEPå vej til Nordtyskland? Læs vores guide

Det kan et besøg på Proras museum, dog hjælpe på. Midt i den grå masse lyser det op med kitschede, selvlysende reklameskilte.

Det klart bedste ved museet er den enorme model af Prora i museets stueetage, der med sine 18 meter giver et fremragende overblik over monumentet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også de dele, der aldrig blev opført er med i modellen, og dette giver et fint indblik i de storladne tanker, der var tænkt om stedet.

På museets fjerde sal kan man se de forskellige værelser, gæsterne skulle have boet på. Standardværelset er 2,2 meter gange 4,75 meter og havde to senge. Samtlige værelser havde indlagt varme samt varmt vand. Der var også større rum til børnefamilier.

På trods af at museet er fem etager højt, er det kun modellen, en kortfilm om Proras historie og de originale værelser, der er besøget værd. Museet er så rodet bygget op, at man mister overblikket over Proras historie.

Pludselig støder man på en motorcykeludstilling, en lokal brandværnsudstilling samt et museum for tiden efter krigen, hvor DDR brugte stedet som kaserne.

En følelse af varme ved ankomsten

Noget af det mest spændende ved et besøg ved Prora er blot at slendre rundt i området omkring de store bygninger. Den nordlige del er kun stål- og betonskeletter efter russernes forsøg på at sprænge stedet til helvede.

Hvor den prægtige festsal skulle have ligget, er der i dag kun fyrretræer, strandsand og begravede, storladne drømme.

Når man traver rundt i området kan man næsten fornemme de store ideer svæve rundt i luften over Prora, og den snigende tåge, der omkranser vores besøg gør bare den grå oplevelse af de faldefærdige bygninger endnu mere autentisk.

Masser af unge og midaldrende tyskere traver rundt på stedet, fotograferer, kradser i betonen og forsøger at forstå den historie, generationen før dem helst ville glemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske forsøger de at danne sig det store overblik ved at forestille sig Proras oprindelige indgangsparti ved hovedindgangen, der var bygget i træ for at give en følelse af varme ved ankomsten og dermed få resten af betonmonumentet til at træde i baggrunden.

Besøget på Prora ligger dog i forgrunden af bevidstheden i lang tid efter besøget på stedet, der giver et fascinerende om end dystert indblik i tysk historie.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden