Siden 1973 har den populære rejseguide Lonely Planet guidet rejsende fra hele verden kloden rundt. Med rygsække, vandrestøvler og den lille bibel i hånden.
Og selv om forlaget og dets hundredvis af guidebøger ofte bliver kritiseret for at ensrette den måde, folk rejser på, er det vanskeligt ikke at anerkende autoriteten hos Lonely Planet-udgivelsernes forfattere. Når Lonely Planet anbefaler noget, kan det være en god idé at lytte efter.




























