OBS. Efter denne artikels offentliggørelse er det blevet Politiken bekendt, at lufthavnen i Maamagili ikke har opnået de nødvendige tilladelser til at modtage charterflyet fra Primo Tours. Det er derfor ikke længere muligt at købe en charterrejser til Sun Island. Primo Tours vil fra januar 2015 i stedet tilbyde rejser til Herathera Island, hvortil der er ca. 15 minutter sejlads fra Gan Lufthavn, den sydligst placerede lufthavn på Maldiverne.
Jeg åbner terrassedøren i min hytte og kigger ud på et fuldstændigt surrealistisk krystalblåt hav. Går med raske skridt ud over stranden for at sænke kroppen ned i det 30 grader varme vand.




























