En af USA's smukkeste turistattraktioner er Grand Canyon, men det er også en af de farligste. Sidste år omkom 21 personer - ud af et samlet besøgstal på 4,2 millioner. Den hyppigste dødsårsag er dog ikke fald ud over klippekanten, som man måske kunne forvente, men derimod flystyrt. Det siger en ekspert på området, forfatteren Michael G. Ghiglieri, der netop har opdateret sin bog 'Over the Edge: Death in Grand Canyon'. Han har arbejdet som guide på flodsejladser i Arizona og har registreret alle dødsfald i Grand Canyon siden 1860, skriver Los Angeles Times.
LÆS ARTIKELSlut med plastflasker i Grand Canyon Han har kendskab til i alt 65 flystyrt i Grand Canyon med dødelig udgang. Stort set alle ulykkerne skete med fly, der var på udflugt med nysgerrige turister. Området ved Grand Canyon er rigt på klapperslanger, som er årsag til et enkelt dødsfald blandt turister. Det skete i 1993, da en 43-årig guldgraver blev så skræmt over at møde en klapperslange, at han døde af hjertestop. Men han blev altså ikke bidt af slangen. Også andre amerikanske nationalparker, f.eks. Yosemite, kan være farlige for turister, der ikke udviser den nødvendige respekt over for naturen. Sidste år omkom flere turister i Yosemite, da de trådte ud over en afspærring ved et vandfald.






























