Forestil dig at køre på highway'en i USA i en gammel Mustang. Med Bob Dylan på anlægget. Eller Johnny Cash, eller hvem du nu sværger til. Sæt kursen mod New Orleans og stop ved Mid-City Lanes Rock 'n' Bowl. Spil bowling i bedste Big Lebowski-stil, drik håndbajere og nyd livemusikken.
Fortsæt så til byen Clarksdale og se Muddy Waters hytte, hvor han levede og spillede sin musik. Og glem heller ikke Memphis – rock 'n' roll-musikkens fødested. Her blev verdens første rock 'n' roll-sang indspillet af Ike Turner. Og find så de små barer, hvor 1 liters Budweiser og whisky langes over baren, mens bandet på den interimistiske scene spiller, som var der det sidste dag på jorden.
Har du altid haft en drøm om at tage musikruten gennem USA?
Så lad os guide dig – et stykke af vejen i hvert fald. Vi har fået Morten Wilhelm Scholz, forfatter til Turen går til Florida og Det Dybe Syden og kulturredaktør på webmagasinet Atlasmag, til at komme med de bedste tips til New Orleans, Nashville, Clarksdale, Memphis og et af de steder, hvor musikken udvikles i dag, Athens.
På vej til Florida? Det skal du opleve
New Orleans – Jazzens hjemby
Byen og jazzen: New Orleans er unik, for musikken her er allestedesnærværende og en integreret del af bybilledet. Den vælter ud af dørene, og der er altid livemusik, om det så er god, dårlig eller høj.
Byen er først og fremmest kendt for jazzen. Det er almindeligt anerkendt, at den opstod her for omkring 100 år siden i Armstrong Park. Her mødtens slaverne om søndagen, når de havde fri, og spillede, og ud af den tradition opstod jazzmusikken.
Musikken: Boubon Street er en sjov gade i New Orleans, men også lidt af en røvballe-gade. Kvaliteten af musikken er svingende, og onde tunger vil påstå, at Bourbon Street er sidste spillestop for fallerede jazzmusikere, inden de dør. Går man lidt væk fra den gade, skal man stoppe ved spillestedet Preservation Hall, som mest af alt har karakter som en lade. Her serveres ikke drikkevarer, og der er ingen siddepladser. Man kommer bare for at høre musik, og det er meget old school. Stedet er lidt turistet, men kvaliteten af musikken er høj. Den starter hver aften kl. 21 og spiller to timer frem.
Frenchmen Street er nerven i New Orleans. Her ligger de gode barer, der spiller jazz, roots og bluegrass. Kvaliteten er høj, og det er blot at starte i den ene ende af gaden. Men glem ikke baren Spotted Cat, der er kendt for god root-musik, eller baren Snug Harbor, hvor der er jazz på programmet.
Også bowlingbanen Mid-City Lanes Rock 'n' Bowl er en sjov oplevelse. Det emmer af Big Lebowski-stemning, og man bowler, drikker øl og hører livemusik.
Man må heller ikke snyde sig selv for at opleve Kermit Ruffins & The Barbecue Swingers, som spiller hver torsdag i Vaughan's Bar i Bywater-kvarteret. Det er en jazzkvintet, som har spillet der siden begyndelsen af 1990'erne med Kermit Ruffines, der spiller horn. De fyrer den af, og der en skøn blanding af mennesker, der danser – unge og studerende og ældre. Området er lidt skummelt, så tag en taxi dertil.
Bøf, italiensk og burgere – Spis godt i Florida
Clarksdale – Bluesens vugge
Generelt: Clarksdale ligger fire til fem timer nord for New Orleans, og man kan køre dertil på Highway 61 – husk at smide Bob Dylan på anlægget. Byen er lidt mere kuriøs end New Orleans, og her er ikke meget at komme efter ud over musikken. Men til gengæld er du virkelig på tur i blues-musikkens arv. Personligheder som Robert Johnson, Muddy Waters og Ike Turner har boet her i Clarksdale.
Legenden: Lægger man vejen forbi, bør man stoppe ved the Crossroads, som er en myte inden for blues. Historien er, at Robert Johnson, en af de helt tidlige personligheder, var en jævn bluesmusiker, som pludselig blev noget nær guddommelig. Myten går på, at han kommer gående ved the Crossroads og møder en sort mand, som lærer ham at spille ekstraordinært godt. Men som betaling tager han Robert Johnsons sjæl. Krydset finder man ved Highway 49 og Highway 61, og det er markeret. Foruden kamera er det en god idé at tage indlevningsevnen med.
Gode museer: Når man er i Clarksdale, bør man lægge vejen forbi The Delta Blues Museum. Museet fortæller bluesmusikkens historie, og man kan blandt andet se Muddy Waters' hytte, hvor han boede og spillede sin blues.
The Rock'n Roll & Blues Heritage Museum er et andet interessant museum, som er ejet af en underholdende hollænder. Man kan studere hans private samling, og den viser meget fint tråden fra blues til rock 'n' roll.
For yderligere viden om bluesmusik kan man tage forbi butikken Cat Head, som sælger bøger og cd'er. Butikken fungerer også lokal som informationscenter for Clarksdale, så det er en god idé at spørge de ansatte om gode koncerter i byen.
Spillesteder: Clarksdale er lille, og den har to spillesteder, som er værd at nævne. Red's er en juke joint med billig udskænkning. Baren er rustik og helt fantastisk – med bliktag, så det regner ind. Indenfor serveres der én-liters Budweiser. Da jeg besøgte Red's, stod der en kvinde fra Memphis i Wonderwoman-udstyr midt i baren og sang. Hun var halvanden meter høj og lidt buttet.
Tag også forbi Ground Zero Blues Club. Skuespiller Morgan Freeman er født her og bor tæt på Clarksdale. Han har åbnet stedet for cirka fire år siden. Stilen er i den rustikke ende, og genren er blues, soul og rock. Planlæg dit besøg til weekenden, for byen er stille i hverdagene.
Her skal man bo: Det mest originale sted, jeg har boet i USA, er på Shack Up Inn. Stedets slogan er: "The Ritz we ain’t." (Vi er ikke Ritz, red.) Shack Up Inn er en gammel bomuldsplantage, og stilen bestemt ikke pussenusset. Man mødes af rustne traktorere og store skilte med Elvis og andre americana-klenodier fra 1930'erne, 1950'erne og 1960'erne. Man bor enten i hytter eller i rum på bomuldsfabrikken. Parret, der har Shack Up Inn, ved alt om blues.
LÆS OGSÅ:
Memphis – Fødested for Rock'n roll
Om byen: Memphis er en lidt såret by, som har det hårdt. Her findes belastede kvarterer med dårligt uddannet befolkning og en del stoffer og kriminalitet. Men den hårde by rummer en fantastisk musikhistorie. Memphis siges at være "Home of the Blues – Birthplace of Rock 'n' Roll" (Hjemsted for blues og fødested for rock 'n' roll, red.).
Siger man Memphis, må man også sige blues, og den knytter sig især til Beale Street i down town. i 1920'erne og 1930'erne var her et leben af mennesker, og muskken boblede. Tendensen, som er generel for USA, var, at midtbyen blev henlagt i slum og kriminalitet, og mange af de lokale flyttede til forstæderne. Det var også tilfældet for Memphis. Men i dag er midtbyen revitaliseret, desværre i en udgave, der har en snert af Disney.
Nogle mener, at de seriøse bands ikke spiller her længere, men der er nu gang i den, og det er her, man får den folkelige oplevelse, mens man lytter til bluegrass og blues. Er man her, må man lægge vejen forbi BB King Blues Club. Er man heldig, kommer han selv og spiller, selvom han er blevet en ældre herre.
The King: Elvis kommer man ikke uden om. Han boede i Memphis. I Sun Studio indspillede han den 4. juli 1954 sin første sang, "That's All Right (Mama). Sun Studio fungerer både som studie og museum, og luften dirrer af musikhistorie. Det var her, den første rock 'n' roll-sang blev indspillet – "Rocket 88" af Ike Turner. Historien lyder, at lige udenfor studiet faldt én af forstærkerne ned fra en bil og gik i stykker. "Rocket 88" blev indspillet alligevel, og nummeret fik den karakteristisk skramlede lyd. Det var en fejl i den tids musikbillede, men i dag danner den grund for den hårde rock 'n' roll-lyd.
Graceland: Man kan synes om ham, hvad man vil, men der er kun én Elvis. Hans Graceland er ikke ret stort, hvis man tager i betragtning, at han er verdens første rockstjerne. Elvis købte huset i 1957 og boede der til sin død. Førstesal er privat – og det var der, han døde – men man kan få omvisning i resten af huset, hvis indretning er bibeholdt efter hans død. Den kan bedst beskrives som svulstig 1970'er-indretning i genren guld, påfuglefjer og grøn plys.
