Det stirrende øje i midten af den femkantede stjerne over døren er ikke ene om at skue ud over det hvide lavloftede rum, hvor mennesker bliver ved at vælte ind. På væggen ved siden af kaster en sødladen malet udgave af Jesus sit sørgmodige blik over forsamlingen. Og som om det ikke skulle være nok vogter et par ibenholtsorte figurer også over det proppede lokale i et halvslummet hjørnet af byen Salvador i Brasilien. Kvinder i løse gevandter og lange perlekæder giver hinanden blide smil og lette kram, mens mændene roligt indtager deres pladser på stolerækkerne. Børn holder forældre ved hånden og siger ikke et muk i det hvide lys fra lampen i loftet.

LÆS ARTIKEL Her er verdens klammeste tropesygdomme

Pludselig sønderrives den milde atmosfære af en hård trommehvirvel slået med hård hånd bagest i rummet, hvor en trommegruppe er næsten dækket af en flok kvinder helt i hvidt. Kvinderne udstøder små råb og stiller sig i geled på deres bare fødder og tripper og vrikker. En gruppe mænd tager position overfor dem, begge grupper synger.

Trommerne finder hinandens puls i et galopperende fællesskab.

Så bliver der stille. I få sekunder.

»Youwhhh« lyder det tungt og dybt fra en stol ved med væggen. En kæmpestor – lad os bare kalde ham tyk – mørk mand med læderkasket med en fjer i rabler en sætning af sig i en syngende tone. Alle kigger på ham og hans halvt lukkede øjne.

Så gungrer trommerne igen.

Sukker og slaver Salvador i det nordøstlige Brasiliens Bahia-provins var landets hovedstad i næsten 200 år. Da den amerikanske revolution udspillede sig i 1770’erne og skabte USA, var Salvador den største by i hele den nye verden, som omfattede både Syd- og Nordamerika. De gyldne tider blev finansieret af især sukker og slaver. Til denne havn blev slaver skibet ind fra Afrika, og den dag i dag er alt her gennemsyret af især vestafrikanske kulturelle, religiøse og kulinariske påvirkninger.