Det er varmt på den rare måde. Ikke for meget, ikke for lidt. Men rart. Kropsfavnende velværevarmt, ganske som at have en god sweater på.
Vi bumler gennem det vietnamesiske landskab siddende i en minibus. På vej fra Da Nang til Hue, to byer i midten af det langstrakte kystland. Vejret er overskyet, vejen er elendig, men det umådelig grønne landskab mildner skuffelsen over den skjulte sol – akkurat som den meget frodige vegetation dæmper indtrykkene af den fattigdom, der lyser fra de slidte, misligholdte huse langs vejen, fra det ophobede affald og ubrugelige, primitive landbrugsredskaber.




























