I en frodig dal, klemt inde mellem knejsende bjerge langt ude i Georgiens Svaneti-provins, rejser utallige stentårne sig pludselig ud af ingenting.
Synet er mageløst. Vi er helt ude på kanten af Europa, hvor civilisationen endnu ikke vundet over naturen. I en lille minibus har vi skrumlet langsomt af sted på den hullede grusvej, som forbinder de to byer. Men synet, der møder os, er hele den 70 kilometer og tre en halv times lange kørsel i adstadigt tempo fra den nærmeste by, Mestia, værd.




























