0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stjålne cykler, benhård bjergkørsel og en stolt dansker

Først aser du dig op ad bjerget, så du tror, at du skal dø - for derefter at kaste dig kamikaze-agtigt ned ad en østrigsk bjergside.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sebastian Kjær
Foto: Sebastian Kjær

højdetræning. Mountainbike-kørsel i Østrig er noget helt andet end at køre rundt i skovene i det flade Danmark.

Togrejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Togrejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brede mountainbike-dæk knaser mod gruset på en østrigsk bjergvej. Formiddagens varme solstråler når ned gennem granerne hist og her, og får dampen til at stå op fra de store mosdynger og bregnerne langs vejen.

I den store gruppe af primært østrigske cykelryttere, der ligger spredt på stien, bliver der også trukket frisk østrigsk bjergluft ned i et par danske bylunger.

For jeg er en ud af kun to danskere, der, sammen med næsten 800 andre mountainbike-fantaster, deltager i det årlige Kitzalpbike Festival i Kitzbühel-området i Østrig.

Løbet er en del af en større mountainbike-festival, der finder sted hvert år, og marathon-delen er det store trækplaster blandt de forskellige discipliner og arrangementer, der løber af stabelen i de fem dage arrangementet står på.

Forsvundne cykler

Måske er en af årsagerne til, at jeg og min cykelmakker er de eneste to fra det flade Danmark, der nogensinde har deltaget i arrangementet, at løbet allerede en halv time efter start, er grotesk hårdt.

Jeg skal endda kun køre 35 kilometer, men de første omkring 15 af slagsen går op ad, op ad og op ad. Fra cirka 800 meters højde til 1.800 meters højde. Lige op i det østrigske blå.

Og det er en udfordring, jeg er spændt på. Jeg ved, at jeg ikke nåede at træne nok på min mountainbike derhjemme, inden turen gik til Østrig. De to sidste uger inden afrejse lå jeg og lavede intervaltræning på en bakke i en skov tæt på mit hjem. Og kørte de 40 kilometer hjem fra arbejde et par gange.

Derfor kæmper jeg nu for at finde en god rytme og låser blikket fast på en tatovering af en ørn og ordet ’Tirol’ på en lægmuskel foran. Det er et godt fikspunkt, og det virker. Efter et par hundrede meter føler jeg, at jeg har godt styr på det hele.

Tidligere på morgenen, halvanden time før startskuddet lød klokken 10.00, var der dog ikke styr på særlig meget.

Jeg havde ellers haft god nat. Vågnede udhvilet. Spiste en stor, sund omgang morgenmad. Cykeltøjet sad godt, adrenalinen summede blidt i kroppen, men så stod jeg pludselig dér i det kølige mørke i den aflåste cykelkælder og missede med øjnene.

»Det er løgn«, tænkte jeg.

»Hvor fanden er cyklerne henne?«

Måske havde hotel-personalet taget dem ud og gjort dem klar. Måske havde min makker været tidligere oppe for at hente dem?

Nej, hotelmanageren med en ansigtskulør som flormelis og et forskrækket udtryk nærmest hviskede, at alle cyklerne var blevet stjålet i løbet af natten.

Af sted som de sidste

Og så skulle det gå stærkt. Som en ballerina på speed klaprede jeg på mine cykelsko de 500 meter ned til udlejningsbutikken for at forklare situationen.

Efter en feberredning fra en forstående mekaniker, blev en ny cykel løftet over barrieren til startområdet, netop som der blev talt ned til start med 30 sekunder igen.

Derfor blev vi to danskere sendt af sted som de allersidste i pelotonen.

Det første stykke gik ud af byen Kirchberg og mod Brixen, hvor den grimme opkørsel på i alt 1.000 højdemeter begyndte.