»Alle spørger, om det virkelig er muligt at rejse til Nordkorea. Og ja, det er det. Jeg har talt med ekstremt mange mennesker, som siger, 'Åhh, jeg ville ønske, jeg kunne tage dertil, selv om jeg er amerikaner'. De bliver altid overraskede, når jeg fortæller, at det kan de godt«.
Der er lige dele begejstring og frustration i stemmen, når Jordi Camps fortæller om interessen for og uvidenheden om turistrejser til Nordkorea.




























