Et par små roastbeef-røde ansigter med gråsprængt pels fiser forbi vores ben, ud over stensætningen og pladask på hovedet i den dampende varme pool.
Den varme kilde er proppet med sneaber. De bobber rundt i overfladen, pjatter med hinanden eller hænger på kanten med et saligt udtryk i øjnene. De heldigste får plejet pels af artsfælder eller bliver kløet der, hvor det er vanskeligt selv at nå. Det er præcis, som vi forestillede os – måske lidt mere nuttet.
Så rammer lugten, velkendt for enhver, der har været i et område med vulkansk aktivitet. Svovl og rådne æg.
Vi befinder os i Jigokudani i det nordlige Japan. Direkte oversat betyder Jigokudani ’Helvedes Dal’, men bortset fra lidt sprutten og syden fra de underjordiske kamre af kogende vand, er der langt mere himmel end helvede over Jigokudani Monkey Park.
Navnet antyder en zoologisk have, men det er ikke tilfældet. Sneaberne, som i virkeligheden er makakaber, er vilde og bor slet ikke i parken. De kommer kun ned fra bjergene for at bade i de naturligt varme kilder og ind i mellem få en bid mad af stedets ansatte. Og det er helt unikt. Intet andet sted på planeten findes der primater, som jævnligt bader i varme kilder.
På jagt efter Borneos langnæsede aberAberne frekventer især de termiske svømmepøle i vinterhalvåret, hvor sneen ligger som en dyne over De Japanske Alper, og temperaturen ofte dykker ned under frysepunktet. Når det har sneet heftigt, som i dagene op til vores besøg i parken, bugner kilderne af behårede skabninger.
Hvis abehimlen findes, ligger den i Helvedes Dal.
På første parket til abefest
Jeg glider næsten på de sneglatte sten, men får genvundet balancen og tiltusket mig en plads mellem de praktisk klædte gæster, der nøjsomt fotodokumenterer abernes spaophold.
De er gode og respektfulde turister, japanerne, så cowboyrækkerne går på omgang, og alle kommer til.
Desuden virker aberne komplet ligeglade med de mærkværdige skabninger, der står tænderklaprende langs kanten af det dampende badekar. Så man kan nemt tage gode billeder uden de meterlange zoomlinser, mange japanere bærer rundt på.
Tag med til nationalparken, der inspirerede til AvatarEn stor hanabe glider roligt gennem vandet, og til mit held placerer den sig med armene på kanten af bassinet lige foran mig.
Direkte øjenkontakt opfattes af aberne som et tegn på aggression, men jeg sniger mig alligevel til et møde med de usædvanligt sjælfulde øjne. De er dybe og dragende. Lysbrune med en sort, mascaralignende kant, der giver det rødmossede ansigt en dramatisk fremtoning.
Nu springer to babyaber op på land og sjasker en hvinende japansk pige til med vand. De jagter hinanden rundt om svømmepølen, så dampen står fra den grå pels, inden de laver et par ordentlige maveplaskere tilbage i kilden. Det falder ikke i den store hanabes smag. Uden afsæt springer han en meter gennem vandet og tager den ene unge i nakken, så den hyler og stikker af. Budskabet er klart: Opfør dig ordentligt, når du er i ’onsen’. (se faktaboks)
Varme kilder til kolde fødder
Aberne opfører sig fuldstændig som børn og voksne homo sapiens i en overdimensioneret jacuzzi, så det er let at fatte sympati for de pjuskede livsnydere. Og var det ikke, fordi de sagtens kan finde på at bide og stjæle dine ting, ville et hurtigt dyp i den varme kilde være helt uimodståeligt. Det er trods alt kun et par grader varmt.
På telttur blandt løver og elefanterRisikoen for abebid og forkølelse taget i betragtning, beslutter vi os for at søge ned ad bjerget, inden kulden får ordentligt fat. Heldigvis venter Yamanouchi by på os for foden af bjerget. Byen er nærmest grundlagt på de varme kilder, så der er rig mulighed for at få sin egen onsen-oplevelse.
Uden abelort og pelstotter.
fortsæt med at læse
