Lyt til artiklen
Jeg har vandret i omkring fire timer på stier og trapper hugget ud i klippeskråningerne. Der har ikke været meget skygge for den bagende sommersol fra de krogede oliven- og citrontræner på bjergsiden mellem de fem små italienske byer, der går under betegnelsen Cinque Terre, så sveden er haglet af mig i takt med, at syren har fyldt mine lægge og lårmuskler.
»Så tager vi lige turen tilbage igen«, lyder det frisk fra min kæreste, efter at vi er kølet ned med en is og en dukkert i havet ud for den nordligste af de fem byer, betegnelsen dækker over.
