EGYPTEN. Få sjælen med, når du tager på et krydstogt på Nilen.
Foto: Terraxplorer/iStockPhoto

EGYPTEN. Få sjælen med, når du tager på et krydstogt på Nilen.

Egypten

Tag på intimt Nil-krydstogt i Egypten

Sejl op ad Egyptens hovedfærdselsåre, Nilen, og oplev både Egyptens fortid og nutid, mens du bliver transporteret i fin stil som en anden farao.

Egypten

På Nilens østbred toner Kom Ombo-paladset frem som et bevis på en flere tusind år gammel civilisation med endeløse køer af turister. På vestbredden græsser vandbøflerne, æslerne kigger op og skryder, og bønderne passer deres sukkerrør, majs, ris og daddelpalmer, som de har gjort siden tidernes morgen.

Som fortidens sultaner, emirer, kongelige, opdagelsesrejsende og Agatha Christie-detektiven Hercule Poirot glider vi adstadigt forbi livet på og ved Nilen i et traditionelt sejlskib – en dahabiya – som er både fortidens og nutidens krydstogtskib. Med kaptajn Ahmed Abazid ved roret på ’Nile Spirit’ og hans 14 besætningsmedlemmer er vi taget på et femdages togt fra byen Esna sydpå til Aswan-dæmningen og derefter igen nordpå i bil til Luxor.

Egyptens hovedvej fra grænsen til Sudan i syd til Middelhavet i nord har i årtusinder givet liv til befolkningen. Egypten var nok verdens første turistland, og nu om dage bidrager turister i endnu højere grad til livet på Nilen og egypternes eksistens.

LÆS OGSÅ

De kommer i milliontal, og flertallet sejler med et af de omkring 300 flydende hoteller eller krydstogtskibe, som skaber trafikpropper på vandvejen. Med eksotiske navne som ’Crocodilo’, ’Star of Luxor’, ’Mojito’, ’Lady Diana’, ’Nile Jewel’ og ’Monaco’ og latter og råben fra svømmebassinerne og barerne på øverste dæk transporterer giganterne deres last af vestlige turister op og ned ad Nilen i en uendelig strøm.

Mindre sejlbåde som vores dahabiya og de endnu mindre felukkaer samt fiskerbåde lister sig af sted mellem krydstogtskibene og forsøger at undgå en påsejling. I gamle dage transporterede felukkaerne mennesker, dyr og varer, men nu om dage er det mest turister, som så sover under et halvtag på dækket.

Flydende palads
På ’Nile Spirit’ tager tjeneren Moheb Sheta imod os, mens den øvrige besætning beder til Allah om en sikker sejlads. Bønnen ledes af kaptajn Ahmed Abazid, der også fungerer som imam. Moheb Sheta deltager ikke i bønnen, da han er kristen. Han sørger i stedet for kolde drinks på dækket, mens en slæbebåd trækker os ud på Egyptens livsnerve.

’Nile Spirit’ er en egyptisk udgave af en yacht eller en husbåd og en slags flydende palads med plads til 16 passagerer i de seks kahytter og to suiter samt en stor og lidt kitschet salon med to fladskærme, stereoanlæg og pompøse lædermøbler. Det betyder intet, for vi opholder os i kahytten eller på dækket for at blive kølet af i brisen eller tage en lur i de overdækkede liggestole.



Kahyt eller rettere suite 107 til bagbords er holdt i rødt med knaldrød sofa og royalistisk røde tæpper på gulvet. Selvfølgelig er der både fladskærm og minibar. Godt med skabsplads og en sikkerhedsboks. Badeværelset har kar med udsigt, men gardinerne er rullet for døgnet rundt, og det gælder hele suiten, for ellers bringer solen temperaturen op på kogepunktet. Helt bagbords har nummer 107 en lille ugenert balkon, hvor man akkompagnement af silke- og fiskehejrer kan betragte det forbipasserende leben fra sin liggestol.

Hver dag sørger stewarden Zmy Karim for, at kahytten er skinnende ren, og at der er fyldt op med flaskevand. Om aftenen, når vi kommer ned efter middagen på dækket, har han skabt en ny figur af håndklæder som regel placeret på sengen, men en enkelt gang har Zmy Karim kreeret en figur med min hat, solbriller og trøjer, som har en ’håndklædearm’ på kontakten lige inden for kahytsdøren. Det forskrækkede råb udløser jubelscener blandt mandskabet.

»Jeg har været ansat på ’Nile Spirit’ i syv måneder, og inden da arbejdede jeg i fem år på krydstogtskibet ’Nile Angel’. Jeg kommer fra Aswan, er 26 år og har ingen familie endnu«, fortæller Zmy Karim med vanlig egyptisk åbenhed. Egypterne fortæller ikke alene gerne om sig selv og deres familieforhold, men er også oprigtigt interesserede i at høre om andres familie og tilværelse.

Guiden Mahmoud Ali bekræfter den egyptiske åbenhed, når han erklærer sin kærlighed til sit hjemland og samtidig kommer med en slags tilståelse:

»Egypten er verdens dejligste land, for vi har verdens længste flod og en kombination af fortid og nutid. Og så er der menneskene. De er venlige og snakkesalige. Hvis man ikke holder igen, er de ikke til at stoppe«.

Én stor familie

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fordelen ved at opleve Nilen og Egyptens seværdigheder fra små både som felukkaer og dahabiyaer er netop, at turisten får muligheden for at komme tæt på besætningen og igennem dem også menige egyptere, når man lægger til kaj. På ’Nile Spirit’ kommer passageren hurtigt til at føle sig som en del af et hold eller måske ligefrem en familie.

Flere af besætningsmedlemmerne er da også i familie med hinanden – f.eks. er den 21-årige nubiske matros Mohamed Saad kaptajnens fætter og reber sejlene med både hænder og tænder i bare tæer og joggingbukser:

»Jeg har altid villet være sømand og drømmer om en dag selv at blive kaptajn og sejle på de syv verdenshave. Foreløbig har jeg sejlet med ’Nile Spirit’ i et års tid, og inden da arbejdede jeg på en felukka«.

LÆS OGSÅ

Kaptajn Ahmed Abazid slår da også fast, at besætningen er som én stor familie og deles om opgaverne om bord. Han siger også, at nubierne traditionelt er sømænd og fiskere. Kaptajnens oldefar, bedstefar og far sejlede også på Nilen.

»Far var min læremester på en felukka, og jeg har sejlet, siden jeg var 6 år. Min søn Mohamed på to måneder skal også være sømand, men han skal have en uddannelse og helst på søfartsakademiet i Alexandria. Sammen med min familie bor jeg i landsbyen Sahel ved Aswan«.

I tidens løb er skibene blevet større og større for den 32-årige kaptajn, men selv om Ahmed Abazid godt kunne tænke sig at sejle på et rigtigt hav, har han ingen ambitioner om at blive kaptajn på et af Nilens krydstogtskibe, for "de støjer for meget og giver for meget stress."

Kokken Hamdi Abu Aowidu på 34 år har en fortid på krydstogtskibet ’Star of Luxor’ og har arbejdet på hoteller i feriebyerne Hurghuda og Marsa Alam. Det kunne han godt tænke sig igen, for der er bedre arbejds- og lønforhold, og hotelkøkkener giver ham bedre mulighed for at "vise, hvad jeg kan i et køkken."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Trods de trange arbejdsforhold i kabyssen formår Hamdi Abu Aowidu alligevel at trylle gedigne og varierede retter frem, som han som oftest serverer på dækket. Retterne er egyptiske og vestlige eller en kombination af de to, der passer godt til Sakara-øl eller en flaske Obelisk-rødvin. Selv om Egypten er et muslimsk land, kan man få vin, øl og spiritus de fleste steder, hvor turister færdes.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce