De dampende nudelrestauranter strækker sig så langt, øjet rækker, mens asiater i tusindtal præger gadebilledet med de mange kinesiske skrifttegn.
Ingen tvivl, du er på kinesisk territorium. Tre minutters gang herfra gør en pompøs shopping mall med franske luksusforretninger og amerikanske fastfoodkæder alt for at overbevise dig om, at her i byen har Vesten fat i den lange ende.




























