HOP. Similan-øgruppen, der ligger  i Andamanhavet ud for Thailands vestkyst ved Khao Lak, er ekstremt indbydende for snorklere, dykkere og badende.
Foto: Frank Undall

HOP. Similan-øgruppen, der ligger i Andamanhavet ud for Thailands vestkyst ved Khao Lak, er ekstremt indbydende for snorklere, dykkere og badende.

Phuket

Thailandsk øhop giver store oplevelser både over og under vand

Øgruppen Similan tilbyder besøgende betagende sightseeing under vand. Men man får det ikke for sig selv.

Phuket

Pludselig lyder der et lille forskræmt skrig fra en af de snorklende kvinder ved ø nummer syv i Similan-øgruppen i Andamanhavet ud for Thailands vestkyst ved Khao Lak.

En meter stor havskildpadde stikker sit hoved op flere gange og betragter nysgerrigt kvinden og de øvrige svømmende, som stirrer betaget tilbage.

LÆS OGSÅ

Havskildpadden bliver ved med at cirkle rundt om kaptajn Chaiyut Payyais båd og virker ikke spor stresset. Desværre undlader vores thaiguide Sompong Yosuya kaldet Poy ikke at smide brødstumper ud til skildpadden og fiskene, hvilket ellers er ulovligt og bestemt ikke passer vores svenske arrangør Ulysses Granlund fra Scandinavian Divers, der står for turen ud til Similan.

»Når vi fodrer havskildpadderne, ødelægger vi deres fordøjelsessystem, og de holder op med at jage. Vi kommer her kun seks måneder om året, og når de har vænnet sig til vores mad, glemmer de, hvordan de skal jage. De snorklende skal heller ikke forsøge at røre havskildpadderne eller svømme hurtigt hen imod dem, for så bliver de stressede og forsvinder. Hvis havskildpadderne føler sig truet, kan de godt finde på at bide med næbbet, og de bider godt til«, fortæller Ulysses Granlund.

Så dukker endnu en turistbåd op, og til passagerernes glæde svømmer havskildpadden over mod dem. Mon den er fjernstyret, eller forventer endnu et nemt måltid.

Sightseeing under overfladen
Kaptajn Payyai kaldet kaptajn Ko har lagt fra Thap Lamu-kajen i Sydkhao Lak klokken 7.30 om morgenen. Turen ud til Similan tager cirka 70 minutter, og det gynger en hel del. Hvis man har tendens til søsyge, er det klogt at tage en søsygetablet.

Først lægger vi til ved ø nummer otte eller Koh Similan i Donald Duck Bay. Navnet på bugten passer fint til lynsnakkeren Poys Anders And-engelsk, men bugten er opkaldt efter en klippe.

Nummer otte har et imponerende udsigtspunkt, Sail Rock, men klatreturen derop er lidt anstrengende og kan ikke anbefales i bare tæer. Fordi folk vil fotograferes så tæt ved kanten som muligt, forekommer ulykker, og flere rejsearrangører fraråder deres gæster at kravle op på Sail Rock.



Fem minutters sejlads senere er vi ved ø nummer ni eller Koh Ba-Ngu for at snorkle i 40 minutter. For at flyde lidt nemmere tager flere af os redningsveste på. Vi ser masser af tigerfisk, de heldigste får også øje på hvidbrystet kirurgfisk, oversergentfisk og java-kaninfisk, og de allerheldigste klovne- og sværdfisk eller sågar en hvalhaj.

Sidstnævnte må vi dog være foruden, for hvalhajer ses bedst, hvis man dykker ved Richelieu Rock 18 kilometer øst for øen Surin.



Sidste stop er ø nummer fire eller Koh Miang, hvor man enten kan solbade eller snorkle igen. Stranden er imidlertid travl som Bellevue ved Øresund på en varm sommerdag.

Derfor vælger tre af os at vandre tværs over øen og bestige øens højeste udsigtspunkt Lang Huang. 350 meter lyder ikke af meget, men vi får vores sag for, især de to som er i bare tæer. Rejser har heldigvis badesko på, som dog må kasseres efter vandreturen.



Sveddryppende kæmper vi os gennem regnskov, kravler over stejle klipper, klatrer op ad simple trappetrin og presser os igennem smalle klippesprækker, hvor der er helt mørkt.

Undervejs glider vi i mudderet og skærer tæerne på skarpe klippekanter, men efter 20-25 minutter får vi belønningen: den østvendte bugt under os, fastlandet i det fjerne og øerne fem, seks, syv, otte og ni – et betagende syn.



Tilbageturen tager endnu længere tid, for det er specielt svært at gå ned ad de skarpe trætrin. Til gengæld er det opmuntrende at se unge prustende par kæmpe sig op og med et undertrykt grin fortælle dem, at der ikke er langt igen, og det værste er overstået.
Delfinleg på hjemturen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På tilbageturen er det svært at holde øjnene åbne på den gyngende båd, men pludselig bliver vi vækket af guiden Poys råb på dækket: »Skynd jer at komme! Skynd jer! Der er masser af delfiner rundt om båden«. I et kvarters tid stopper kaptajn Ko båden og lader den drive af sted, mens delfinerne springer højt op i luften ganske tæt på skuden og cirkler rundt om os.





Det ene juhu- og wow-råb afløser det andet, inden kaptajnen igen starter båden og pisker tilbage mod Thap Lamu-kajen.

Politiken var inviteret af Spies Rejser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce