Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

HVERDAGSFLUGT. En nat på hotel er et afbræk fra hverdagens Netto-stress.
Foto: Bella Sky

HVERDAGSFLUGT. En nat på hotel er et afbræk fra hverdagens Netto-stress.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På hotel i egen by: Tag væk fra Netto-stress og hverdagsjag

Oplev en verden, som københavnerne sjældent begiver sig ind i. Turengårtil.dk er taget på hotel i København for at være fremmed i egen by.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærkværdigt nok er det bedste øjeblik fra de op imod tyve overnatninger, jeg har haft på hoteller i København det seneste års tid, elevatorturen ned fra femte etage på Copenhagen Island Hotel. På vej til buffeten en lørdag morgen for nogle måneder siden.

Med det velduftende amerikanske par, der steg ind på etagen nedenunder, da døren gik op med en sagte klokkebimlen. Jeg husker den overskudsagtige måde, vi hilste på hinanden på, amerikanerne, den østeuropæiske forretningsmand, der stod ved siden af, og jeg:

»Good morning«.

Den lille plasmaskærm på væggen eksponerede farvestrålende motiver fra byen udenfor: Nyhavn, Amalienborg, Tivoli.

LÆS OGSÅ Men ellers var det egentlig ikke, fordi den elevatortur var noget særligt. Det er bare sådan, at lige der, om morgenen, efter et hurtigt bad, en god nats søvn i en ordentlig seng på et godt hotel, er det tidspunkt, man på en eller anden måde er allermest afslappet. Urørlig. Ja, man kan faktisk ligefrem føle sig uovervindelig.

Man ved, at i løbet af den næste time vil det værste, man kan risikere at komme ud for, være et æg, der er kogt for lidt, eller en italiensk madamme, der vælter sin kaffekop ud over en ellers hvid dug.

Den morgen havde jeg ikke selv fornemmelsen af, at jeg ville være i stand til at begå fejl. What so ever. Overhovedet. Resten af livet. Dér om morgenen på Copenhagen Island var jeg, selv om jeg først tjekkede ind på hotellet sent aftenen i forvejen, allerede akklimatiseret.

I løbet af mindre end et halvt døgn havde jeg lagt København bag mig. Og var ligesom gledet ind i hotellets afvæbnende, luksuriøse atmosfære af international lobbylimbo, blevet en del af interiøret uden på nogen måde at krybe langs panelerne.

Det gør man bare ikke, kryber altså, når man oplyser sit værelsesnummer til en fiks blondine, der straks leder én hen til en plads med fortryllende udsyn over inderhavnen. Slet ikke, når det på den korte strækning lykkes blondinen tre gange at sige:

»Hr. Vesterberg« med en vidunderlig hvislende s-lyd.

»Godmorgen, hr. Vesterberg«. »Har du sovet godt, hr. Vesterberg?«. Og »Kaffe eller te, hr. Vesterberg?«.

Valg af avis
Mens jeg ventede på, at skiverne skulle springe op af den skinnende brødrister, så jeg fraværende ned på de smilende æg, krydderbøffen, osten og de friske frugter på min tallerken. Fra bordet ved de store panoramavinduer ud mod havnen, iagttog jeg, hen over kanterne af en kaffekop og en frisk Berlinger, de andre gæster, der summede omkring i rummet og dæmpet konverserede på fremmede tungemål.

Nu fik jeg ikke spurgt dem på Copenhagen Island. Men det undrer mig nu, at hotellerne kun har decideret højreorienterede aviser til gæsterne. Men et par uger før havde jeg vovet at spørge en tjener på Hotel Bella Sky, det postmoderne arkitekturvidunder, der ligger så ensomt derude på Amager Fælled.

GUIDEHer skal du spise i København

»Hvilken avis mangler du«, spurgte tjeneren – stadig smilende.

»Ja, Politiken, Information, Ekstra Bladet, bare lige for at nævne nogen«.

»Ekstra Bladet«, fnøs tjeneren og tilføjede så:

»Vi har de aviser, vores gæster efterspørger«. Der var han så holdt op med at smile.

Den lille flugt fra hverdagen
Ellers er medieudbuddet fortrinligt på de københavnske hoteller. Det er vanskeligt at finde et uden tv på alle værelser. De fleste steder med video on demand, radio med særlige musikkanaler uden reklamer og snak. En god seng, et fedt badeværelse og noget godt flimmer.

Man skulle være et skarn at forlange mere af et par fridage. På hotel i sin egen by. Og hvorfor skulle man ikke gøre det en gang imellem, hvis man trænger til en lille flugt fra hverdagens trivialiteter, men ikke rigtig har hverken den ene eller den anden slags overskud til at rejse ud?

Udsigterne over byen er nok dem, jeg husker allerbedst: Den skæve vinkel fra Bella Skybar på 12. etage: Ud over Amager Fælled og hen over Sydhavnen og kobbertårnene, Holmen, Operaen, havneindløbet, Skuespilhuset fra balkonen på Admiral Hotel, de ufattelige mængder af lys og lyden af bølgeskvulp på Copenhagen Island Hotel. Politigårdens magtfulde facade fra Hotel CabInn City, byens neon fra Hotel Astoria ved Hovedbanen, det gule lys fra nattog på rangerterrænet set oppe fra Hotel Wake Up Copenhagen.

GUIDE

Der er rigeligt med hoteller at vælge imellem i København. Hvert år kommer der nye til. De fleste af dem i de kategorier, hvor alt er så komfortabelt og tjekket, at det snildt overgår dine vante omgivelser.

Skulle De selv bo så lækkert, at hotellerne allerhøjest kan matche det, så er der alligevel en betydelig bonus ved hotelophold med alt det, man slipper for: madlavning, opvask, børn, rengøring. Ja, på hotel behøver man jo ikke engang at rydde op efter sig selv. Man gør faktisk personalet en tjeneste, når man dropper det våde håndklæde på gulvet i badeværelset.

Allerede i lobbyen begynder skuldrene at sænke sig. Rumligheden, renligheden, den dæmpede muzak i højttalerne, lyden af fremmede sprog, de elegante møbler. Der skal ikke meget mere end 10 minutters ophold i international lobbyluksus til, før linje 14, metrobyggeri og Netto-stress føles meget langt væk.

Stikflammer på værelset
Kvaliteten og intensiteten af den internationale atmosfære er selvfølgelig nogenlunde ligefrem proportional med det beløb, du anvender til projektet. Men også kun nogenlunde. Gransk de forskellige hotel- og turistsites på nettet. Hotellerne i København er i benhård indbyrdes konkurrence. Derfor kan du de fleste uger finde gode tilbud fra hoteller, der vil have de sidste værelser booket til en billig pris.

Her i foråret lykkedes det mig for eksempel at få værelset på Bella Sky til 600 kr. for et døgn på et hotel, der ellers har en listepris på omkring 4.000 kr. for et værelse. Man skal i det hele taget passe på med discounthotellerne: Der er ligesom ikke så meget ved at flytte på hotel få kilometer fra ens egen seng for at ligge i en, der knirker og brager og pådrager dig en førstegradslumbago.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan være nødvendigt i New York eller Nexø. Men en hotelnat i ens egen by skal være så lydefri, som overhovedet muligt. Det er en væsentlig del af pointen. Derfor er der god grund til at gå uden om stort set alle hoteller i Istedgade og deromkring. De er billige, men ofte også mindre komfortable og luksuriøse end et gennemsnitskollegieværelse. Nogle af dem er ligefrem lige så elendigt rengjort.

Under researchen til denne artikel, der har strakt sig over det meste af et års tid, fik jeg nogle af mine værste oplevelser på de hoteller, der i internetannoncerne angiver ’Tivoli’ som nærmeste nabo. Nok er Tivoli måske den mest kendte nabo, men Tivoli er jo også tæt på Hovedbanen, Maria Kirkeplads og Skelbækgade. Med alt hvad det indebærer.

På Hotel Copenhagen Star i Colbjørnsensgade havde jeg i vinter den lidt sære oplevelse, at ledningen til tv’et en formiddag brød ud i gnister. Mindre end 2 sekunder før jeg fra sengekanten havde fattet, hvor den underlige lyd kom fra, havde gnisterne fået fat i gardinet. Rart er det ikke at forestille sig, hvad det kunne have udviklet sig til, hvis jeg ikke havde været vågen og fået slukket de små stikflammer, der allerede var begyndt at slikke op ad bomuldsgardinerne.

»Det var da en ubehagelig oplevelse«, sagde portieren da også, da han gav mig nøglen til et andet værelse. Dét kunne jeg kun give ham ret i. På en måde var jeg bare for chokeret til at give mig til at udpensle, hvad der egentlig kunne have været sket, hvis jeg havde opdaget branden bare få minutter senere. Det kunne meget let have været det sidste, jeg oplevede.

GUIDESe, hvad du skal opleve i København

Jeg behøver vel heller ikke at fortælle, at jeg ikke sov særlig meget den nat – og i øvrigt sprang morgenmaden på Copenhagen Star over. Ligesom det heller ikke ligefrem hjalp på humøret, da jeg den nat også oplevede, hvordan to godt visne midaldrende jyske forretningsmænd ved tretiden om natten tjekkede ind for en enkelt overnatning i selskab med to letpåklædte thaipiger i den alder, hvor de kunne have gået i 3. g, hvis de havde haft en mildere skæbne.

Den slags oplevelser er måske nok eksotiske. Men luksuriøse er de altså ikke. Selv om han nu var meget flink, portieren på Copenhagen Star, så havde han ikke så meget overskud og let til smil som sine kollegaer på Tivoli Hotel og Bella Sky.

Det er utroligt, så flinke folk kan være, hvis de har fornemmelsen af, at man lægger et par tusinde kroner på deres arbejdsplads i døgnet. Også selv om man har fået et godt tilbud og i virkeligheden kun smider nogle hundreder.

Stil ikke på et hotel uden gulvtæpper
Som københavner er man, i de fleste tilfælde, herligt fri for at benytte hotellets øvrige faciliteter. Man ved jo ligesom, hvor de gode restauranter er, ja, også hvor den nærmeste kiosk ligger, så man undgår at ryge i minibarfælden, der har det med at være uhørt bekostelig. På enkelte hoteller er baren dog en attraktion i sig selv, som man ikke skal snyde sig for. Det gælder især Tivoli Hotel og Plaza, der er sjældent æstetiske og fredfyldte.

På højhushotellerne Tivoli, Royal, SAS Radisson, Sheraton og ikke mindst Bella Sky har baren storslåede udsigter over byen fra nye vinkler. Du skal heller ikke snyde dig selv for morgenmaden, uanset hvilken prisklasse dit hotel befinder sig i, så er det bare noget om det der med, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og den helt rigtige måde at spise morgenmad på er jo med flest valgmuligheder foran sig. Og så i øvrigt at få andre til at lave den. Og rydde op efter sig. Prismæssigt er morgenbuffeten på hotellerne ikke dyrere end en cafébrunch i Indre By. Og oftest er den bedre.

Lige en enkelt ting mere ved hoteller, som man med de seneste mange års dominerende tendens inden for indretning af såvel bolig som arbejdspladser ser alt for sjældent her i byen: gulvtæpperne. Dem finder du heldigvis stadig på ethvert hotel med respekt for sig selv. Med andre ord: Stol aldrig på et hotel uden tykke, bløde gulvtæpper. De er så dejligt afslappende.

Åh jo: Husk også lige at finde hotellets jazzkanal at slumre ind til, når De skal have Deres eftermiddagslur. Der er ikke brug for trafikmeldinger fra Københavns Radio. Ikke sådan en dag, hvor man er på hotel i sin egen by.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER

Side 2:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden