»Det er her, jeg vil bo. Stadig forelsket i Nørrebro. Selv om jeg har set det grimme, er det kun her, at jeg er hjemme«, synger Shaka Loveless på ‘Græder for mit kvarter’.
Og Nørrebro i København er et sammensat sted, hvor man må tage det sure med det søde. Bydelen er berygtet for ballade omkring Ungdomshuset, bandeuroligheder, narkohandel – begivenheder, der fylder medierne på en ikke specielt positiv måde. Men bydelen er mere end det.




























