Lyt til artiklen
Vi står op om morgenen, går ud på terrassen og må knibe øjnene tæt sammen. Solen er skarp og har allerede så meget magt, at det næsten er for varmt til at spise morgenmad udenfor. Men også kun næsten, for den friske luft bruser som kulsyre i næseborene, og vi må igen lige tjekke farvenuancerne i den grønturkise fjord, fjeldene og det buldrende vandfald Feigumfossen overfor. »Det er ligesom, da vi var i Spanien«, siger den syvårige glad.
Ja, det ligner og føles faktisk som en nordspansk bjergsø. Eller en sydfransk kløftflod. Eller i hvert fald et alpescenarie. Men vi er i Høyheimsvik, midt i det Norge, som så mange danskere kender som koldt, vådt og i bedste fald ret omskifteligt.
