Lørdag
Kl. 10: Hjemmelavet morgenmad
På Babu's Bakery & Coffeehouse får du friskbrygget juice, kaffe eller hjemmebagte boller, vafler og kager og selvfølgelig chokoladespecialiteter – vi er vel i Schweiz, chokoladens land.
Den unge fyr bag baren slår let frem og tilbage mellem engelsk, tysk eller ’schwyzerdüsch’, når han skal betjene.
Babu’s Bakery & Coffeehouse, Löwenstrasse 1.
LÆS ARTIKELLæsertip: Her får du den lækreste morgenmad i storbyenKl. 12: Guld under gågaden Bahnhofstrasse. Selv om der findes hundredvis af gader med samme navn, behøver denne næsten ingen præsentation. Den er verdensberømt fra film om bankerne og al rigdommen, og det er let at genkende stemningen på en tur gennem finansgaden. Her siges det, at du spadserer oven på det pureste guld. Flere schweiziske banker, blandt andre UBS og Credit Suisse, har nemlig deres hovedsæde her, og alt guldet ligger lige under fortovet.






























