BADESØ. Der er intet brusebad i hytten eller på øen, men søvandet er overraskende varmt.
Foto: Liselotte Lauritzen

BADESØ. Der er intet brusebad i hytten eller på øen, men søvandet er overraskende varmt.

Sverige

Hold ferie som Robinson Crusoe på svensk paradis-ø

Drømmen om at bo på en øde ø kan opfyldes i Stora Hammarsjön i det svenske Småland. Turengårtil.dk lagde civilisationen bag sig i et par døgn.

Sverige

Mit navn er Crusoe - ikke Robinson, men Poul Crusoe.

Jeg er ikke strandet på en ø i Caribien i 28 år, men derimod havnet på en unavngiven øde ø i Stora Hammarsjön, 14 kilometer sydvest for byen Hultsfred i det svenske Småland, og blot i 48 timer.

Mit øparadis er ikke så stort som Robinsons. Jeg kan skridte det af på fem minutter. På det bredeste sted er øen 79 skridt og 106 på det længste. Øen er skrumpet lidt på grund af en overvældende regnmængde, som også har gjort flere kvadratmeter af øen ret sumpet.

Desuden gør vildtvoksende træer og buske samt klipper det vanskeligt at måle den nøjagtige omkreds i skridt.

LÆS OGSÅ Klipperne er velegnede til solbadning, hvis ellers her var sol. For de mere magelige er her bænke og borde hist og her.

Forglemmes ej må heller den lille hytte på 50 kvadratmeter - Östugan - og dasset 25 meter fra beboelsen samt brændeskuret med rigelige forsyninger til lange vinterdage og kølige sommeraftener.

Pinlige startproblemer
Robinson Crusoe strandede i 1659, efter at hans skib var gået på grund under en voldsom storm. Næsten lige så dramatisk var det 21. århundredes danske Crusoes indtagelse af den øde ø i Stora Hammarsjön 21. august 2012.

Forberedelserne til erobringen af øen var ellers begyndt fredeligt nok hos ’Sveriges billigaste matkassa’, indkøbscentret Willys i Hultsfred. Forsyningerne bestod bl.a. af tomatsoppa, fiskbullar, buljong, kaffe, brød, toiletpapir og livsvigtige fornødenheder som Sofiero Guld 7,5 % Finaste X-Stark Öl.

Køreturen ud til bådpladsen gik også fint, og der var heller ingen problemer med at identificere båden, som meget praktisk var døbt ’Östugan’, og heller ikke med at få lastet bagagen om bord, men derefter gik det helt galt.



Selv om Fredag - som i dette eventyr hedder Lotte og er med fra begyndelsen - er datter af en kaptajn, kan hverken hun eller nutidens Crusoe starte bådens påhængsmotor. Bedre bliver det ikke, da vi er ved at drive ud på søen og må stage os i land igen.

Ydmygelsen er total, da vi må ringe til opsynsmanden Kenneth Karlsson i Hultsfred - godt, at der er mobilforbindelse i de smålandske skove.

Enten er vi tungnemme, eller også forstår vi ikke svensk, for Kenneth må køre den 14 kilometer lange tur fra Hultsfred til Stora Hammarsjön for at hjælpe. Det tager Karlsson mindre end to minutter at starte motoren.

På et fotokopieret kort er sejlruten indtegnet, og vi er formanet om, at vi skal sejle nordøst om Hemö og en anden lille unavngiven ø, fordi der er skær på den direkte rute.

Advarslen resulterer i råben og skrigen og angst og bæven, når vi så meget som ser en åkande. Efter en kort sejltur kan vi heldigvis identificere vores lille ø ved hjælp af Östugan.

Mens solen langsomt forsvinder i vest, er det tid til en hurtig rundgang på øen. Flere steder er det svært at komme frem, fordi der er sumpet på grund af den megen regn og tætte bevoksning, men det kan lade sig gøre at komme ud til alle verdenshjørner i løbet af et minut.

Östugan er hyggeligt med et stort køkkenalrum med brændeovn, gasblus, gasdrevet køleskab, petroleumslamper og et stort spisebord. I soveværelset er der to senge samt en køjeseng og klædeskab.

Ballestik og dasudsigt
Selv om vi for hyggens skyld tænder den udendørs grill, nøjes vi med sandwich med avokado, svensk kaviar og cremefraiche. Hertil et par velvoksne Plymouth Gin og tonic - udelukkende for at holde myggene væk.

Efter en rolig nats søvn, hvor hverken elge eller bussemænd forstyrrede, kigger vi forgæves efter brusebadet. Eneste mulighed for at få skyllet søvnen ud af øjnene er en dukkert i Stora Hammarsjön. Crusoe smider resolut alt tøjet - på en øde ø er der ingen vindueskiggere - og vader ud i det overraskende varme søvand.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bunden er lidt stenet, så jeg opgiver at vade eller svømme ud til to nærliggende småskær på et par meters længde. Badet resulterede ikke alene i en ren krop, men også i et gigantisk myggestik på højre balle, hvilket fik Fredag til tørt at konstatere:

»Se, det er, hvad man får ud af at vaske sig«, hvorefter hun smurte kløestillende Mepyramin på stikket og fortsatte: »Nu skinner solen, så går jeg på das«.



Et gammeldags lokum lyder måske ikke som det mest lækre, men lader man døren stå åben til udsigten over Stora Hammarsjön og den nærliggende Korpö, er ubehaget ikke så stort.

Efter dasbesøget får Fredag syet en knap i sine shorts og ryddet op i håndtasken, hvilket ikke sker ret ofte derhjemme. Om eftermiddagen siler regnen ned, men det gør ikke noget, for selv om vi har fiskekort, skal vi ikke på eventyr med båden før tilbageturen. Desuden har vi heller ikke noget fiskegrej.

Med en knitrende ild i brændeovnen er det godt for øjnene at kigge ud over søen og de omkringliggende øer. Bliver det for kedeligt, kan det kombineres med en lur, et spil kort eller en krimi af den norske forfatter Kjell Ola Dahl.

Populært danskermål

Crusoe-opholdet er populært blandt danskere. Det dokumenterer gæstebogen, hvor eksempelvis Brian og Pernille fra Vanløse har skrevet: »27/6-1/7/2010. Tak for fem dejlige dage. Vi har nydt de smukke og stille omgivelser. Vi har fisket (det blev til en gedde på ca. 1,5 kg), grillet, slappet af og bare nydt livet. Vi har haft dejligt vejr og er glade for, vi slap for regn«. Jenni Leppelt fra Turistrådet i Hultsfred bekræfter, at et ophold på en øde ø er populært, og det ikke kun blandt danskere. »Øboerne holder af natur, ro og udeliv. Det er især par, men også familier, hvor børnene ikke er alt for små. Turister kan besøge øen hele året, men isen kan være et problem om vinteren«, fortæller Leppelt.







»Det længstvarende ophold derude har været på tre uger. Ingen har forladt øen, fordi forholdene er for primitive. En familie med hund forlod engang øen i utide, men det var, fordi det var et rigtigt hugormeår, og familien var bange for, at hunden skulle blive bidt. Med tiden håber vi, at vi få installeret solenergi og bygget en bådebro«.

Og hvordan gik det så med sejlturen tilbage til det smålandske fastland, spørger De sikkert, kære læser. Fint, skulle vi hilse at sige. Selv om Crusoe ikke have øvet sine sejlkundskaber under opholdet på øen, fik han motoren i gang anden eller tredje gang, han hev i startkablet, og bakkede også nogenlunde pænt ud fra bådpladsen.

Det gik også rimeligt med at lægge til kaj ved fastlandet, hvorefter et lettelsens suk bredte sig.

»Herligt at have fast grund under fødderne igen«, konstaterede Fredag, og det endda selv om det kun var torsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce