Her kan du opleve Sveriges største julemarked

X-MAS. Slik og cigarer, laks og lædertasker, honning og hudcreme. Stort set alt kan fås på julemarkedet på Liseberg i Göteborg.
X-MAS. Slik og cigarer, laks og lædertasker, honning og hudcreme. Stort set alt kan fås på julemarkedet på Liseberg i Göteborg.
Lyt til artiklen

I køen udenfor kan vi konstatere, at svenskerne heller ikke har køkultur. Ligesom i Danmark bliver der mast, skubbet og rykket rundt på rækkerne, da portene til juleløjerne går op. Ungerne vil blæse på butikker og boder og sætter straks kurs mod de vintervågne forlystelser. En særlig slags boder fanger dog interessen: de mange lykkehjul, hvor hovedpræmierne er gigantiske chokoladeæsker. Det varer ikke længe, før vi ser de første vindere spankulere rundt med to kilo Toblerone eller en kvadratmeter Marabou-chokolade under armen. En oplevelse, vi desværre ikke selv kommer i nærheden af, trods spredte indsatser.

LÆS ARTIKELLæserne tipper: Europas bedste julemarkeder Ikke langt fra hovedindgangen fører to lange rulletrapper badet i lilla lys og julemusik op til Designtårnet. Tårnets top er proppet med julegrej og mere helårsanvendeligt design i alle prisklasser. Serier af tændstikker, lysestager, servietter, forklæder og køleskabsmagneter fås med motiver af engle, julemænd, julebukke, julekager osv. Der er smykker, filtet tøj og alle hånde brugsgenstande til hjemmet skabt af kendte og mindre kendte designere. Stilarterne varierer fra lette, lyse, nordiske linjer til det helt mørke og troldeagtige. ’I hate Christmas’ står der på et lille badge, som kan købes i en af butikkerne på Liseberg. Tilsyneladende en undseelig mindretalsytring, for det øvrige sortiment emmer af højrød juleglæde. ’God jul’ er budskabet på lysestager, spisestel, plantepotter, dekorationer og nissefigurer i alle størrelser. Der er dog også masser af ujulede varer i de mange små boder i parken. Slik og cigarer, laks og lædertasker, honning og hudcreme – for blot at plukke et par eksempler. Et særligt strøg er helliget Lapland. Her kan man købe luffer og penge af rensdyrskind og drikke varm birkesaft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her