Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skattejagt. Sydenden af Amrum er en enorm sandbanke, hvor folk ved lavvande samler rav og skaldyr.
Foto: Kåre Welinder/Kåre Welinder

Skattejagt. Sydenden af Amrum er en enorm sandbanke, hvor folk ved lavvande samler rav og skaldyr.

Nordtyskland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

UNESCO: Tysk vadehavs-ø er weltklasse

Selv uden for sæsonen imponerer naturen på den lillebitte ø Amrum, som du kan få helt for dig selv.

Nordtyskland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tyske ø Amrums enorme sandstrand snævrer langsomt ind, da vi efter en lang gåtur ved Vesterhavets bred nærmer os øens nordspids med fyrtårnet på naboøen Sild synligt over vandet til venstre.

En sæl møver sig uelegant ud i havet, da vi lister forbi, kaninerne piler rundt i klitternes sparsomme beplantning, og fuglene tumler uforstyrret rundt mellem hastigt drivende skyer.

LÆS OGSÅ

Og det går pludselig op for mig, at det var rigtigt, det der stod om Amrum i den lille feriebrochure på færgens brune cafébord.

»November til marts er individualisternes tid på Amrum. For dem, der nyder stilheden og ensomheden, for man har øen helt for selv«.

Og det passer. Fra april til oktober er Amrum en summende ferieø med børnefamilier, cyklende kærestepar og pensionister med hunde, og det er i denne periode, at langt størstedelen af Amrums turister gæster Tysklands tiendestørste ø. Det er især aktiviteter i den uberørte natur og på den gigantiske badestrand, der er i fokus.

Resten af året er besøgende mere overladt til sig selv, og tankeflugten fra hverdagen breder sig helt naturligt fra Amrums massive klitområder, Dünen, og videre over den natur, som Unesco har givet øen papir på er i verdensklasse. Og det er det alting drejer sig på den 20 kvadratkilometer lille ø.

En del af det unikke
Med den renhed og uberørthed, der hersker på Amrum, er man ikke i tvivl om, at der bliver passet godt på naturen her. Selv om her er masser af mennesker om sommeren, er stranden bilfri, og de meterhøje klitter er skærmet af med hegn og kan kun passeres via gangstier.

Århundreders erfaringer med stormfloder og oversvømmelser har betydet, at man på øen sørger for at beskytte naturen, så den danner et effektivt værn mod naturkræfterne.

Og siden juni 2009 har man gjort ekstra ud af beskyttelsen, idet Amrum blev optaget på Unesco's liste over verdensnaturarv. Det betyder konkret, at samspillet mellem ebbe og flod, dyrelivet, det særlige flyvesand og beskyttelsen af stranden og klitternes foranderlighed ikke findes flottere i verden, og særligt ved et besøg på øens sydspids forstår man en del af det unikke ved Amrum.

Bølgebrus fra yderste revle
Fra strandpromenaden på et sydvendt dige får man et fuldt og fantastisk udsyn over den enorme sandbanke, der udgør Amrums sydspids. Fygende sand blander sig med små kanaler og render, krabber og fugle leger gemmeleg, og længst oppe mod promenaden viser flere halvdruknede sandslotte, at sandbanken ikke bare bruges af dyrelivet.

Hvor meget der er synligt, afhænger af vinden og tidevandets luner, og faktisk er banken så stor, at man ikke kan se enden, men kun høre bølgebruset fra den yderste revle. Kombinationen af natur, massive mængder af frisk vind i lungerne og skræppende vadefugle i vandkanten giver lyst til at hænge ud her i timevis.

Følger man promenaden østover, ser man lokale og turister samle rav og skaldyr ved lavvande, inden man rammer færgeterminalen i Amrums hovedby Wittdün. Herfra kan man slentre videre blandt souvenirbutikker, cafeer og hyggelige restauranter.

Få fra Danmark
Netop naturen og øens ro og renhed er det, min hustru og jeg vil opleve, da vi parkerer bilen ved færgelejet i den nordtyske by Dagebüll – bare 35 km syd for Tønder. Alligevel er det ifølge Amrums turistorganisation en forsvindende lille procentdel af øens 130.000 årlige turister, der kommer fra Danmark. For modsat særligt tyskere og hollændere vælger de fleste danskere de større naboøer Sild og Föhr, som færgen gør et kort ophold ved på sejlturen mod Amrum.

Fra Dagebüll begynder færgen sin sejlads på to timer ud i det edderkoppespind af færgeruter, der er mellem de mange odder og øer i den tyske del af Vadehavet, og som oplevet ved nattetide er som en lokaludgave af nordlys med de mange fyrtårne, færger og blinkende bøjer.

I gåafstand fra færgelejet i Wittdün, som er den sydligste af i alt fem byer på Amrum, tjekker vi ind på Vitalhotel Weisse Düne, der som alt andet på Amrum er holdt i en hyggelig, velfriseret stil, for der findes ingen store prangende bygninger til at ødelægge indtrykket fra de rolige omgivelser.

De mange, flotte hoteller og pensioner holder lav profil med deres helt egen stil, og særligt de unikke, frisiske stråtækte huse, der findes overalt på øen som et levn fra dengang, Amrum var hjemsted for masser af frisiske søfarere, er et charmerende bekendtskab.

Hobbithuse
Amrums fem byer Wittdün, Steenodde, Süddorf, Nebel og Norddorf er flettet sammen af et net af cykelstier, og øen er med sin friske luft, masser af udlejningssteder og få biler som skabt til cykelferie. Den bilfri strand og en ferieform i nedsat tempo med natur få centimeter fra cykelstyret trækker mange familier til Amrum i sommermånederne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores ophold foregår dog uden for sæsonen og i blæst og kulde, så vi sightseer i stedet i en elbil – det tætteste, man kommer på en cykel uden at være det – og da vejen fra Wittdün til byen Norddorf i nord kun er 10 km lang, er en elbil med 80 friske km i batterierne rigeligt.

Første stop er byen midt på øen, Nebel, der er klart den hyggeligste. Nebel er en samling af søde stråtækte huse, der ligner noget, hobbiter ville sig hjemme i, og langs de små, snirklede veje skabes en form for frisisk tidslomme, der gør byen perfekt til en slentretur mellem huse, kirke, iskiosker, hyggelige spisesteder og rundt om kirken. Mod vest er en lang sti til stranden samt en rute til den mere rolige vade mod øst.

Velvoksne kagestykker
Nebel ligger i lighed med resten af Amrum stille hen uden for sæsonen. De fleste restaurationer har begrænsede åbningstider, og ved schnitzelspisning er der masser af plads ved bordene. Men det ændres i det øjeblik, vi dukker hovedet og skubber døren op til Nebels fantastiske Friesen Café.

Den fredelige stemning forvandles til hyggelig, summende travlhed, for cafeens lavloftede stue er stuvende fuld, og en ung serveringsmutti byder velkommen med et storsmilende »Guten Tag«. Hun viser os hen til cafeens eneste ledige bord, hvorefter hun scenevant slanger sig videre mellem de tætpakkede borde med velvoksne kagestykker fra det tilhørende køkken.

Gamle kakler i vinduer og på køkkenets paneler, plisségardiner og tunge, mørke træmøbler sætter stemningen Friesen Café, der nu kører på tredje generation i et af Amrums ældste frisiske huse. Stedet summer af liv og den form for glæde, der i særligt opleves, når mundvandet kickstartes af kageekstase. Siden Friesen Café åbnede i 1950, har flere forskellige kager været på menuen, og vi vælger husets specialitet, Friesentorte, et stykke Eierlikör Torte og en kande te af husets egen blanding.

Vi har fornuftigt planlagt det således, at vi efter kagen går en lang strandtur, der som forventet sætter sig tungt på sidebenene.

Tysklands ældste fyr

De sørgelige rester af Vesterhavets fråden ligger som skumtotte i vandkanten, mens vi vandrer ud over Amrums nordspids med Friesentorte i maven, vind i hovedet og smil på læben.

Øerne i området ligger så tæt, at der ved lavvande i sommermånederne arrangeres vandreture fra nordspidsen til naboøen Fuhr. Der afholdes også et væld af guidede naturture i de ellers flere steder afspærrede, massive klitområder, der afløser stranden over hele øen som værn mod vind og vand.

Mørket falder på, inden vi når tilbage til elbilen, men øens 66 meter høje fyrtårn viser vej – som det gør hver dag fra kl. 16 og genskaber sin oprindelige funktion som pejlemærke for de vildledte.

Amrum er ikke større, end at fyrtårnet – der med bygningsår i 1875 er Tysklands ældste – som Mordors øje rammer alle på øen med få sekunders mellemrum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og præcis som Mordor-tårnet i Ringenes Herre-trilogien bliver samtlige turister draget af det, der med sin placering i Wittdüns udkant er den største attraktion på øen. Alle vil nyde udsigten fra toppen i sommermånederne, hvor der åbent i hverdagene fra 9-12.30.

Samtidig runder de fleste af de mange markerede cykel- og vandreruter på øen det gamle fyrtårn, og i klart vejr kan man fra toppen ikke bare opleve Amrums skønhed, men også se ud over de andre øer, der omringer Amrum i den skønne, tyske del af Vadehavet.

LÆS MERE

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden