White Sands National Monument: Enestående ørken
White Sands National Monument vil få dig til at måbe. Kridhvid og nærmest som et snedækket landskab ligger ørkenen White Sands midt imellem to bjergkæder. Ørkensandet består af gipskrystaller, og de omkringliggende forhold gør, at krystallerne samler sig i dette kæmpestore, surrealistiske landskab.
Et besøgscenter har flotte udstillinger til at forklare nærmere om tilblivelsen af dette enestående sted. Du kommer til White Sands via Highway 70 mellem Las Cruces og Alamogordo. Du kan køre rundt i området på anlagte veje, men parker også bilen og tag på vandretur i klitterne. Går du bare 100-200 meter væk fra vejen sænker stilheden sig. Medbring et kamera, selv om det kan være svært at bestemme sig for motivet.




























