At det er nødvendigt at slå indtil flere af verdens bedste for at komme til tops i internationale badmintonturneringer, ved og accepterer enhver af de involverede på det niveau selvfølgelig.
Betingelserne er dog af uset barsk karakter, når verdensranglistens næstbedste skal spille mod nummer 6, 9 og 11 i samme hierarki for bare at kunne nå frem til en kvartfinale. Det er ikke desto mindre vilkårene for Kim Astrup og Anders Skaarup, der således har fået en uforståelig regnefejl som ekstraordinær olympiske modstander.

