Håbløst så det ud straks fra starten. Nærmest fra første åretag var de otte danske roere og deres cox – den kønsneutrale betegnelse for styrmand – tabt af det lille felt på fire både. Målstregen 2 kilometer længere fremme ad den kunstigt anlagte sø i Vaires-sur-Marne passerede kvinderne i sidste ende 18 sekunder efter canadierne på næstsidstepladsen i heatet.
18 sekunder er meget i roning. Virkelig meget.