I sig selv er det en utrolig præstation. At rejse sig fra et nederlag i en olympisk kvartfinale – endda med en skade i det venstre ben – for så fem timer senere at rende arenaen rundt med et Danneborg i en næsten overstadig jubel over at have knoklet sig gennem en opsamlingsrunde og vundet en bronzemedalje ved OL.

Og ikke bare en bronzemedalje. Den udgave, som Edi Hrnic nu har hængende om halsen, er den første danske taekwondomedalje i OL-historien.