Det startede med et langstrakt »uhhhhhh« og vidt åbne øjne.
På vej ind til den olympiske åbningsceremoni passerede vi en lille plads, hvor masser af japanere havde taget ophold for at betragte bare lidt af det OL, de er forment adgang til på grund af coronapandemien. Derfor kan de ikke komme i nærheden af verdens bedste sportsudøvere, som ellers konkurrerer over store dele af Tokyo – og de måtte tage til takke med at betragte os, journalister og fotografer, på vej mod den mægtige arena.




























