Selvfølgelig vågnede Viktor Axelsen tidligt. Det vidste han godt, at han ville gøre, selv om han var kommet usædvanlig sent i seng – men adrenalinen sad stadig i kroppen og lod den ikke sove til mere end 7 om morgenen.

Solen havde allerede kastet et gyldent skær over Tokyos højhuse, da badmintonstjernen vågnede i lejligheden i den olympiske by. Selv om han godt vidste, hvad han havde oplevet dagen forinden, skulle han lige være sikker. Han stod ud af sengen, gik ind i stuen, og der lå den. Godt 8 centimeter på det bredeste sted, lidt mere end et halvt kilo tung, gylden som bare pokker.