På en klapstol i den danske bås inde midt i den ovale cykelarena på den olympiske velodrom i Izu sidder Casper Jørgensen. Ansigtet er gemt i hænderne. Rundt om ham sidder tre cykelryttere i deres nedlynede rødhvide superdragter. En fjerde står grædende, mens Danmarks Cykle Unions elitechef, Morten Bennekou, forsøger at trøste ham.

Det meste af sit professionelle liv har Casper Jørgensen ofret på banecyklingen. Eller rettere på at perfektionere de 4000 meter, et holdforfølgelsesløb strækker sig over. Først som rytter på det hold, der blandt andet vandt sølv ved OL i Beijing for 13 år siden. Og da knæet begyndte at drille, og han stoppede livet som aktiv pedaltramper, voksede han i stedet ind i rollen som landstræner.