I en verden af konkurrence og slidsom træning befinder nogle af cykelsportens mest vedholdende arbejdsfolk sig i kulisserne. I snart et århundrede har soigneurs stået for at sørge for vand, rent tøj og blødgjorte muskler til cykelrytterne i løbet af de lange sæsoner. Soigneurs fortæller om livet som cykelrytternes nærmeste fortrolige.
De er rytternes nærmeste betroede: »Vi står først op og går sidst i seng«
Anthony Pauwels opvarter Evenepoel efter en etape i Vuelta a España i 2022. En soigneur må ikke være tyndhudet. Rytterne kommer i mål, skælder ud, brokker sig, er skuffede og er så trætte, at de næsten ikke kan stå på benene. Det er en soigneurs opgave at hjælpe dem med at komme til kræfter igen.
Lyt til artiklen
Henter...
Cykelsportens modersmål er historisk set fransk. Da sporten udsprang med endagsløb som Paris-Bordeaux, Paris-Roubaix, Paris-Bruxelles og siden voksede med Tour de France i begyndelsen af 1900-tallet, var fransk sproget, der blev talt i feltet blandt rytterne og blandt journalisterne, som skrev om løbet.
Derfor er cykelsportens ordforråd i dag præget af franske ord. Bjergrytterne kaldes grimpeurs, de kraftige fladbaneryttere roleurs. Poserne med forplejning, som rytterne får under løbene, kaldes musettes, og når rytterne nærmer sig målstregen under løbene, passerer de under den røde flamme, la flamme rouge, som markerer, at målstregen nu kun er 1.000 meter væk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
