Parasport er ikke en slags trøstepræmie eller noget sekundært. Parasport er store bedrifter med rigtige helte. Derfor er Hall of Fame for parasportens største pionerer et godt afsæt til en positiv handikapkultur, mener digter og handikapaktivist Caspar Eric.
Da jeg var omkring 14 år, spillede jeg badminton tre gange om ugen. Og jeg havde en lærer, Michael, der var træner for et af parasportslandsholdene. Jeg kan huske, at min mor og far en dag efter aftensmaden nævnte, at han havde spurgt, om jeg ville komme ud til en prøvetræning i Brøndby for at se, hvordan jeg ville klare mig.
Men jeg husker også, at snakken mest handlede om, om jeg ikke hellere bare ville spille med de normale.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
