Stemningen var trykket og diskussionen giftig, da en håndfuld kampsportskyndige kort før jul skulle udpege en kandidat til jobbet som sportschef i Dansk Taekwondo Forbund. Forud for mødet i forbundets talent- og eliteudvalg var gået et par måneder, hvor uenigheder, forsinkelser og overskredne deadlines havde mudret ansættelsesprocessen i en sådan grad, at manden med ansvaret for processen til slut tog sagen i egen hånd.
Så meget, at forbundets ordens- og amatørudvalg på et møde i weekenden fastslog, at ansættelsen af sportschef Bjarne Johansen skulle gå helt om.




























